Costa del Nordkraft er tilbage - og derfor inviterer Skråen endnu engang til Songwriters Beachclub!
Henover fem onsdage i perioden den 8. juli til den 5. august præsenterer Skråen og Costa Del Nordkraft artister fra det Nordjyske vækstlag, der har noget på hjertet - og der er naturligvis fri entré!
Den 29. juli overtages strandscenen af Victoria Bendixen, LAURITZ og Butoyi!
Victoria Bendixen
20-årige Victoria Bendixen er sanger og sangskriver fra Aalborg, der i tæt samarbejde med producer Kristian Møllgaard udforsker og kombinerer genrer som jazz, soul, rock og hiphop i et forsøg på at skabe et autentisk musikalsk udtryk. Musikken bevæger sig ofte i et melankolsk univers med stort fokus på lyrik, hvor rim og billedsprog danner rammen om ærlige fortællinger om længsel, misbrug og ubetinget kærlighed. Ved Band Battle Finalen 2026 imponerede Victoria dommerne i en sådan grad, at hun endte med at modtage prisen på ”Årets Talent” 2026.
LAURITZ
LAURITZ laver personlig, rå og hudløst ærlig popmusik med et tekstunivers som kredser om familietragedier, sårbar kærlighed, skam og indre kampe, men med et blik for håb. Med hooky melodier og rap inspirerede passager smelter LAURITZ’ sange sammen i et lydunivers hvor han prøver at befinde sig på kanten af hvad popmusikken tillader. Det er personligt, råt, og ærligt.
Butoyi
BUTOYI er en 21 årig artist som er bosat i Aars. Han skaber R’n’B med bløde akkorder og en fremtrædende sangskrivning der resonerer med lytteren. BUTOYI har trods sin unge alder, allerede udgivet singlerne ”Plejede At Være” og ”Det Vi Var”.
_________

Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk