Costa del Nordkraft er tilbage - og derfor inviterer Skråen endnu engang til Songwriters Beachclub!
Henover fem onsdage i perioden den 8. juli til den 5. august præsenterer Skråen og Costa Del Nordkraft artister fra det Nordjyske vækstlag, der har noget på hjertet - og der er naturligvis fri entré!
Den 22. juli overtages strandscenen af Mads Bøystrup og Jonas Ringtved.
Mads Bøystrup
Mads Bøystrup er en dansk sangskriver og historiefortæller med rødder i Skive og base i Aalborg. Gennem dansksprogede sange forener han personlige fortællinger med universelle følelser, der kredser om relationer, refleksion og de øjeblikke, der former os som mennesker.
Som liveartist har Mads Bøystrup markeret sig på en række danske festivaler og showcases, herunder SPOT Festival to år i træk, ENGAGE Festival, Vibstock Festival og Skive Festival. Derudover har han været udvalgt til talent- og udviklingsforløb som Rock The Region Tour og Frekvens Tour.
Sammen med bandet FIRA nåede han hele vejen til Band Battle Finalen 2026 på Skråen.
Med fokus på nærværende tekster og stemningsfuld formidling skaber Mads Bøystrup musik, der inviterer lytteren ind i et genkendeligt følelsesunivers. Ambitionen er ikke blot at skrive sange, men at fortælle historier, der vækker eftertanke, skaber forbindelse og finder vej til både hjertet og hukommelsen
Jonas Ringtved
I krydsfeltet mellem vanskelighed og accept er der mulighed for at vokse, at blomstre – det er her, der kan opstå sød musik, hvis man blot lytter efter. Jonas Ringtved har ikke tæmmet bæstet, de fleste kalder livet, men han har fundet måder, hvorpå han kan tage det ved hornene, og hans mest fornemme formål som kunstner er at dele ud af sine opdagelser til det publikum, der har lyst til at lytte.
Med udgivelsen af hans EPer, The Faith Healers og Skitzotopia, blev Jonas hurtigt kendt for sin hudløse ærlighed. Ærlighed om sig selv, hans udfordringer og hans perspektiver på livet og den verden, vi alle lever i. Med udgivelsen af hans første fuldlængde album, Leftover Hippies, fortsætter han sin rejse ind i det kosmiske ved eksistensen, mens han fastholder styrken i det sårbare og inviterer lytteren ind i sin verden af tanker. Om du er ung eller gammel, rig eller fattig, kan Jonas byde på stof til eftertanke, og de villige kan lære en ting eller to om det at forblive stærk i mødet med selv de hårdeste udfordringer…
__________

Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk