Pauline har allerede annonceret koncerter i København og Aarhus i foråret, og nu tager Danmarks nye stemme ud i resten landet med sine fængende sange og giver koncerter i efteråret.
Nogle gange kommer der en musiker ind ad døren, som slår benene og øregangen væk under én og rammer direkte i hjertekulen med sin sang. Sådan er det med Pauline, der med sine personlige og poetiske dansksprogede sange sætter musikalske ord på egne tanker og følelser omkring verden og sig selv.
Pauline udgav i april sin debutsingle ”Ny Og Næ”, der strøg direkte ind som P3s Uundgåelige. En sang bygget på dansk lyrik og kærlige strøg af nostalgi, men med et moderne twist af indiepop. I september fulgte Pauline op med singlen ”Noget For Nogen”, der ikke har været til at undgå at høre på både P3 og P4.
Siden det hele startede tidligere i år, er opmærksomheden omkring det 25-årige danske talent vokset og vokset, og i kølvandet fik hun sin livedebut denne sommer på en række af landets festivaler til stor begejstring hos publikum.
"Det er med æresfrygt, at jeg for første skal ud os stå på de store scener med min musik, som jeg ellers har siddet og arbejdet med i min lille lejlighed. Glæder mig til at dele mine tekster og en masse energi med nogen. Håber inderligt, der er nogen, der føler sig set, forstået eller måske endda inspireret. Det er det ultimative mål” - Pauline
Der er mere musik på vej fra Pauline, der for tiden er i studiet for at indspille sit debutalbum. Næste år tager hun endnu et skridt på sine spændende musikalske rejse, når hun kan opleves live på landets spillesteder.
Lærkelil
Artisten lærkelil skriver på dansk og leverer åbenhjertig uptempo popmusik. Teksterne handler om alt fra kærlighed til små hverdagsøjeblikke. Med ord, forsøger lærkelil at beskrive de stemninger, hun oplever omkring sig. Stemninger som lytteren kan genkende i sig selv, og som de fleste kan relatere til. Musikken har referencer til 80’ernes farverige lydpalette og et blik kastet mod navne som ’Jung’ og ’Aksglæde’ – her med lærkelil som kvindelig repræsentant for genren. Med sin danske vokal og ærlige fraser, formår lærkelil at tage lytteren i hånden og med helt ind til benet.
Hun er aktuel med singlerne ”Tag mig med”, ”Amorinerne Brænder” og ”Stroboskop”, der alle er blevet grebet kærligt af DR P4. Sangene er produceret af Peter Kjædegaard (Lydmor, Nephew, The Minds of 99) på lydhavnen i Aarhus. Anders Boll (Ganger, årets producer ved Steppeulven 2020) er co-producer på hooket i debutsinglen ”Tag mig med”. Kenneth K fra P4’s Musikquiz sammenligner lærkelils sound med bandet Jung - i en kvindelig udgave.
Med sig live, har lærkelil et band, der sørger for at levere musikken ud til publikum i forening med hendes danske vokal og fængende melodier. Som artist har lærkelil noget på hjerte - uden filter og så ærligt som det overhovedet kan blive. Flyv med på rejsen!
Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk