Der er kun én regel: MrSpyplant må IKKE trykke på den store røde knap.
Det burde være nemt. Faktisk meget nemt. Han skal bare lade den være. Ikke røre den. Ikke engang tænke på den …
Men hvad nu, hvis han alligevel kommer til at trykke?
Kaos bryder løs, og publikum tages med på en hæsblæsende kamp mod tiden.
Hold øje, grin, leg og spil med, gå agurk af al den spænding, ånd lettet op og vær så på dupperne igen over alle de førsteklasses stabadser, find svarene, giv de afgørende hints og hjælp MrSpyplant, når han på uheldigste vis kommer til at sætte gang i uhyrligt mange løjer!
Tag hinanden i hånden og glæd jer til et hulens sjovt familieshow med Danmarks største gamer på YouTube, hvor kun én ting er sikker: I kommer til at grine HELT VILDT!
Meet & Greet efter showet
Der er lagt op til det vildeste show fyldt med alt det bedste fra MrSpyplants populære univers - og helt nye sider af Danmarks største gamer på YouTube! Og festen fortsætter endda bagefter med Meet & Greet.
MrSpyplant glæder sig til at møde alle børnene ansigt til ansigt, få en hyggesnak og give et særligt minde med hjem - hvad enten det er et sejt billede sammen, en autograf eller begge dele.

Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk