Denne aften kan du opleve to nye og fremadstormende bands. I et samarbejde med Jelling Festivals talentprogram Quasar og Band Battle Skråen, præsenteres der denne aften en unik dobbeltkoncert med BÆNCH og Maenske.

BÆNCH er et ungt dansk post-punk rockband, som udforsker en stemningsfuld og dynamisk rocklyd med internationalt potentiale. Mørke guitar elementer, ekspressive synthflader samt en melodisk og længselsfuld vokal skaber en storslået, upoleret og autentisk lyd, som lægger sig i et tomrum på den danske musikscene.
I sæsonen 2022/23 deltog BÆNCH i talentkonkurrencen Quasar Live, og til en skarp og ambitiøs finale på Jelling Musikfestival blev de udnævnt til vinderne af Quasar 2023.
Gaffa skrev om bandets optræden i finalen:“De kan deres stadion-venlige postpunk til fingerspidserne. Bevæbnet med guitarer, trommer, synths og tjekkede frisurer virker de parate til at indtage langt større scener”
Bandets debut single “Absence of Nothing” udkom i januar 2022 og er blevet spillet på P6 Beat og tilføjet til Spotifys redaktionelle playliste “Rock DK”. Singlen banede vejen for albummet “Presence of Everything” som udkom i februar 2022, et D.I.Y konceptalbum indspillet og udgivet af bandet selv.

MAENSKE, er dansksproget synth-groove-pop, der beskriver dybt processerede følelser gennem poesi med tykke penselsstrøg af filosofisk eftertænksomhed. Som blot en tilskuer, er MAENSKE, ilden der kommer lidt for tæt på. Tanker omkring forgængeligheden og den evige følelse af længsel, er emner der berøres i teksterne af den aalborgensiske artist.
En overdrevenhed, et komplet vanvidssyn af realisme som musikalsk vil minde dig om, at livet både elsker og hader dig på samme tid. MAENSKE, er lyden af ambivalens, kamp og troen på, at vi gennem hinanden kan opleve tidløs eksistens. For hvad er vi uden hinanden? En sandhed i sin reneste form.
Thomas Tornvig er personen bag soloartisten MAENSKE, som siden 2016 har arbejdet på at finde den lyd og den identitet som resonerede allerrenest med hans virke som musiker.
Resultatet af dette arbejde er MAENSKE, der tog sine første spadestik i sommeren 2022.
En aften i selskab med MAENSKE, er en aften i selskab med en kunstner, der vil bevidne tilskueren med historier og oplevelser, mærket på egen krop og sjæl.
Kombineret med kunstnerens firserinspireret lydbillede af groove og synth-flader, vil du gennem showet fyldes op af ekstase og en fornemmelse af at være trancebundet, bare for et øjeblik.

Du vil gå hjem med følelsen af at være forstået, som det maenske, du er.

Se datoer
Ledige billetter

Maenske + Bænch

Skråen By Night

Næste show

17. maj 2024

Pris

50 DKK

Billetter købes i indgangen fra kl. 22

Skråen i Nordkraft

Kjellerups Torv 5
9000 Aalborg
Se på Google Maps

Vigtige praktiske informationer til arrangementet

Læs mere

Datoer

fredag • Skråen

17.05.2024

Kl. 22:00
Ledige billetter
Type

Ståplads

Pris

50 DKK

Dørene åbner

19:00

Andre arrangementer lige nu

Nyt fra Skråen

Hold dig opdateret.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

    Besøg vores Facebook

    Praktiske informationer

    Kom i god tid

    Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.

    Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.

    Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.

    Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.

    Hav din billet klar

    Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.

    Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.

    Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.

    Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.

    Har du flere spørgsmål

    Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.

    Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk