Glæd jer til og fest i lange baner, når Kesi og MAS indtager Skovdalen til Skovrock den 21. august 2026 

KESI:
Kesi er en af Danmarks største hiphop-profiler og han bliver ved med at sætte nye standarder. Han har for længst bevist, at han kan levere både klubhits, følsomme øjeblikke og generational anthems, og han står i dag som en central skikkelse i dansk musik. 
 

Med et bagkatalog fuld af tracks såsom "Bipolar", "Blå himmel" og "Mamacita" der har sat sig fast på toppen af hitlisterne, og et ry for at skabe uforglemmelige live-oplevelser, er Kesi garant for fællessang, energi og en fest uden sidestykke. Dette beviste han til sin Royal Arena koncert der endte som en brandvarm fejring af ikke blot rapperens egen succes, men af dansk rap som helhed.   

Når han indtager sommerens festivaler, kan publikum se frem til et show, hvor nye bangers og tidløse klassikere smelter sammen – leveret med den selvsikre tilstedeværelse, der har gjort ham til en af landets mest markante artister.  

Kort sagt: Kesi er soundtracket til en generation, og hans koncert bliver et af de øjeblikke, man ikke vil gå glip af til sommer. Så sæt kryds i kalenderen den 21. august, og så ses vi til Skovrock!

MAS:
”Hvis der er retfærdighed til, rammer MAS dansk hiphops superliga, inden vi har set os om”. Sådan lyder overskriften fra den 5/6-stjernede anmeldelse fra Soundvenue i januar 2026.

MAS har ikke hvilet på laurbærbladede. I 2024 og 2025 har han udgivet både Solen- Månen og Jorden-triologoen.

Med EP’en ’JORDEN KALDER’ fortsætter MAS sin musikalske udvikling, der allerede blandt andet har budt på anmelderroste og prisnominerede udgivelser som ’Når Man Taler Om Solen’ og ’Månen Er Min Ven’. Hvor de to tidligere projekter på hver sin måde kredsede om de store eksistentielle temaer – solen som et billede på lyset og håbet, månen som den stille fortrolige i nattens timer – samler ’JORDEN KALDER’ trådene og sætter MAS’ drømmende univers i perspektiv.

“JORDEN KALDER er bygget op som et drømmende univers – både tekstmæssigt og sonisk. Det tager udgangspunkt i mit eget liv, men sat på spidsen, hvor virkelighed møder fiktion. Titelnummeret er centralt, for her vågner jeg fra trancen: JORDEN KALDER, MAS,” fortæller han.

MAS’ diskografi har vist sig ikke at være helt tilfældig – og der er en tydelig dramaturgi at spore på de seneste udgivelser. I starten af 2024 cementerede ’Når Man Taler Om Solen’ MAS som en af Danmarks mest spændende rappere og indbragte ham flotte anmeldelser flere steder. Albummet ’Månen Er Min Ven’ fra starten af 2025 fulgte trop, ramte den globale Spotify Chart som et af verdens mest streamede albums i udgivelsesweekenden og blev blandt andet belønnet med 5 stjerner af Soundvenue.

Nu fuldendes trilogien med JORDEN KALDER. Hvor solen og månen repræsenterede kontrasterne mellem lys og mørke, dag og nat, står jorden som den konkrete virkelighed, vi altid vender tilbage til – men hvor der stadig er plads til at drømme stort og sætte fantasien fri. MAS binder sin musikalske fortælling sammen på tværs af tre værker – en rød tråd, der gør ham til en af de mest ambitiøse og konceptbevidste kunstnere på den danske hiphopscene

 

Se datoer
Ledige billetter

Kesi + MAS

+ Support

Næste show

21. aug 2026

Pris

295 DKK

Arrangør: Foreningen KIS

Skovdalen

Kong Christians Alle,
9000 Aalborg
Se på Google Maps

Deltag i facebook begivenheden

Gå til begivenheden

Vigtige praktiske informationer til arrangementet

Læs mere

Datoer

fredag • Skovdalen

21.08.2026

Kl. 20:00
Ledige billetter
Type

Ståplads

Pris

295 DKK

Dørene åbner

18:00

Andre arrangementer lige nu

Nyt fra Skråen

Hold dig opdateret.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

    Besøg vores Facebook

    Praktiske informationer

    Kom i god tid

    Dørene åbner kl. 18.00.

    Vi opfordrer alle til at komme i god tid for at hindre unødig kø i indgangen.

    Ved koncerten

    Det er ikke tilladt at medbringe mad- og drikkevarer eller flasker, våben, fyrværkeri, fotoudstyr, båndoptagere, videokameraer, paraplyer, hunde, havestole o.l.

    Vi tjekker tasker o.lign. ved indgangen og flasker, mad og drikkevarer bliver konfiskeret.

    Der kan betales med dankort ved barerne. Vi anbefaler at man tager kontanter med, da der kan forekomme pres på vores terminaler.

    Har du flere spørgsmål

    Har du spørgsmål til parkering eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige her.

    Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk