I en følelsesmættet og personlig oplevelse fører Kaya Brüel publikum tilbage til rødderne af Jomfru Ane Band's musikalske arv. Kaya synger med en dyb forståelse og kærlighed for sin mor, Sanne Brüel, og Sanne's tvilling, Rebecca Brüels, ikoniske sange.
I hendes akustiske fortolkninger bliver publikum inviteret ind i erindringer fra barndommens dage, hvor tonerne blev skabt ved klaveret i hjemmet. Fra det legendariske Sweet Silence studie til koncerter landet over, genopliver Kaya de uforglemmelige øjeblikke, hvor tvillingerne Brüel, med deres smukke og stærke stemmer, satte tonen som frontfigurer i det samfundskritiske og populære rockband. Hendes nærvær og nære forhold til materialet bringer historierne bag sangene til live, og Kaya deler minder fra tiden, hvor hun lå på en sofa og nynnede med under indspilningerne.
Koncerten med Kaya Brüel og hendes nøje udvalgte orkester lover en unik rejse gennem Jomfru Ane Band's musikalske univers. Med Kayas stemme som den nærmeste arvtager og formidler bringes publikum tilbage til en svunden tid, hvor musikken spillede en afgørende rolle i det store verdensbillede.
Du vil kunne se frem til en aften med stadig alt for aktuelle sange om krig og kærlighed, præsenteret med Kayas unikke stemme og musikalitet, der skaber en rørende forbindelse mellem fortiden og nutiden.
Kaya Brüel er ikke for ingenting datter af Sanne Brüel, der sammen med tvillingsøsteren Rebecca Brüel sang i det legendariske Jomfru Ane Band (og så er Sanne og Rebecca Brüel i øvrigt døtre af sangeren og skuespilleren Birgit Brüel, så den tunge kunstneriske/musikalske puls banker videre gennem generationer).
I sin tid har Kaya Brüel lagt ud med at vække en stribe 80'er- og 90'er-hit til live på første album, "Kaya", fra 1991, og hendes karriere har siden bevæget sig i vidt forskellige retninger.
Udover en halv snes pladeudgivelser - senest "Sange vi synger" sammen med Ole Kibsgaard - har hun gjort sig gældende i både film, tv-serier og teater. For at blive inden for musikgenren var det Kaya Brüels opgave at give den i rollen som den berømte refrænsanger Raquel Rastenni i tv-serien "Mercur", der genfortalte historien om piratradioen, der i 1958-62 tog kampen op mod DR.
Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk