Når Familien spiller, står der altid en dør på klem til overraskelser. Det umiddelbare, der opstår i mødet mellem musikerne, rendyrkes for fulde gardiner. Bandet, der sidste efterår udgav deres debut-EP Hvis Jeg Dør Nu Vil Jeg Dø Glad, blev samlet i 2020 som Benjamin Havs backingband, men har sidenhen skabt sit eget renommé som et af landets mest velspillende og underholdende orkestre på den danske livescene. Koncerterne i september og oktober er den hidtil største tour for bandet, som i løbet af sommeren spiller sig varme på over 20 festivalscener sammen med Benjamin Hav.
Familien har udviklet et legende og kreativt liveshow med håndholdt, velspillet og rå, groove-baseret musik – tilsat vidunderlige dansetrin og skarpe blæsere. Et band, der giver dig lyst til at bevæge dig og trække på det helt store smil.
I løbet af de sidste år har Familien kunne opleves til flere udsolgte koncerter på Hotel Cecil, på de helt store scener i Store VEGA og på Train og over sommeren på flere festivaler, til fuldt fremmøde og anmelderroser:
”Familien har fundet, forankret og forbedret opskriften på den perfekte cocktail af musikalitet og nærvær. Man siger, at man selv vælger sin egen familie, og i aften fandt jeg min”. ★★★★★ - GAFFA
”På Spot Festival brændte Familien fuldstændig igennem i eget navn, den håndspillede blanding af rock og funk swingede så voldsomt, at der i løbet af få minutter var trængsel foran scenen”. ★★★★ - Jyllands-Posten
I oktober 2025 udgav Familien deres første musik i eget navn: EP’en Hvis Jeg Dør Nu Vil Jeg Dø Glad, bestående af seks instrumentale numre med rytmer, grooves og blæsere i fokus. Udgivelsen er som ved Familiens koncerter præget af en legesyg og nærværende tilgang til musikken, og giver tydeligt udtryk for bandets karakteristiske energi.
Familien består af et stærkt lineup:
Viggo Bandholm: Keys
Kristoffer Sjelberg: Trommer / Percussion
Emil Falk: MD + Guitar
Bastian Sjelberg: Bas
Troels Mørkenborg: Saxofon
Birk Nevel: Trommer / Percussion
Torben Jensen: Saxofon
Lars Vissing: Trompet
Kim Neergaard: Bassun
Velkommen i Familien!

Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk