De to komikere Uffe Holm og Torben Chris har samlet mere end 45 års Comedyerfaring fra scenen, men derudover har de i mere end 2 år hver uge leveret en af Danmarks mest populære podcasts “BAGSTIV - Sidste Censurfrie Zone”.
Hvis de to herrer ikke allerede havde slået sig fast som nogle, der i den grad synes, at man må lave sjov med ALT, så har de i hvert fald gjort det med BAGSTIV.
Som undertitlen “Sidste Censurfrie Zone” indikerer, så er BAGSTIV et grænseløst univers. Intet klippes ud af optagelserne, også selvom samtalen måske kan synes at være stukket for meget af, selv efter Holms og Chris’ standarter.
Køber du billet til BAGSTIV - LIVE får du, udover en live podcast, også et stand-up show med Uffe og Torben. Dette bliver kort sagt en aften med både gennemarbejdet komik og en improviseret og uigennemtænkt comedy podcast, der har det med at stikke helt af.
"Bagstiv - sidste censurfrie zone" er på én og samme tid en forestilling og en live-podcast, hvor alt er tilladt, og intet klippet ud undervejs.
Bag showet og podcasten står to af de mest drevne herrer inden for dansk standup, nemlig Uffe Holm og Torben Chris.
Uffe Holm har kunnet leve af at optræde med standup, siden han var 19 år. Han har altid været kendt for en mere direkte, helt bevidst grænseoverskridende stil, der kun sjældent og yderst nødigt bevæger sig væk fra bæltestedet, sådan som også fremgår af ikke færre end fem udgaver af "The Uffe Holm Show", afbrudt af en enkelt omgang "Uforbedrelig?".
Han har fungeret som vært på The Voice og Pokerradio.dk, og så har han det med at dukke op de mest uventede steder, eksempelvis som radiovært i krimi-tv-serien "Anna Pihl".
Torben Chris (med det sjældent anvendte efternavn Nielsen) har været fremme på standup-scenen siden 2003 og har været rundt i landet med shows som "Jydelogik" og "Torben Chris' ABC", men ellers er han nok bedst kendt for sit projekt sammen med kollegaen Thomas Hartmann, "Men's Room".
Sammen med fem kolleger ejer han standup-eventstedet Comedy Zoo i det indre København.
Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk