I 2022 udgav Anne Linnet værket ”Sange Til Livet”. En flot samling af 50 smukke sange, der var blevet til igennem to årtier. Anne Linnet har allerede turnéret flittigt med denne udgivelse og grunde den fortsat store efterspørgsel tager hun igen ud i landet på en tour i foråret 2025.

Følelser og fællessang
Som albummets og tourens titel antyder, handler sangene om livet. Fra den spæde start til slutningen samt alt det, der kommer indimellem, når liv leves. Fælles for dem er, at de taler til følelserne. Til den længsel et menneske kan have efter et andet menneske, håbet, du bærer med dig gennem livet, afgrunden, du føler, du står ved, når du mister en nær ven, et tæt familiemedlem, eller dit livs kærlighed. Anne Linnet fortæller:

”Det er meget følelsesladet. Det er meget skabt af følelser alt sammen, og man kan sagtens sætte sangene på, hvis man har brug for at græde igennem”, fortæller Anne Linnet om de stemnings- og længselsfulde, og for nogles vedkommende nærmest meditative, sange. Og jeg tror i virkeligheden, at der efter Corona-årene, men også bare i det hele taget, at der er nogen, der vil have glæde af de her sange. Andre vil forhåbentlig kunne finde noget trøst i dem, da mange af sangene også er sorgbearbejdende på en eller anden måde.”

Sange Til Livet
Sange Til Livet er blevet til gennem de sidste 20 år i København, Skagen, Paris, Dublin og Phi Phi Island. Min sang ’Forårsdag’ nåede at ligge i skrivebordsskuffen i 18 år, inden den blev udgivet. Det samme gør sig gældende for nogle af sangene på ’Sange til livet’, hvoraf de første stammer fra 2003.
Da jeg var barn, tog min mormor, som boede i Tønder, mig ofte med i kirke. Jeg elskede, når orgelet satte i, og sangene blev sunget. Men jeg forstod ikke meget af, hvad teksterne handlede om, for sproget var gammelt og snørklet. Så når vi kom hjem, satte min mormor sig ved klaveret og spillede sangene igen og forklarede mig om teksterne.
Det er først de senere år, det er gået op for mig, hvor stor en betydning min mormor har haft for, at jeg lærte hele den danske sangtradition og den uvurderlige sangskat af tanker, følelser og refleksion, der ligger gemt her, at kende.

Se datoer
Ledige billetter

Anne Linnet

Sange Til Livet - Part 3

Næste show

12. mar 2025

Pris

300 DKK

Skråen i Nordkraft

Kjellerups Torv 5
9000 Aalborg
Se på Google Maps

Vigtige praktiske informationer til arrangementet

Læs mere

Datoer

onsdag • Skråen

12.03.2025

Kl. 20:00
Ledige billetter
Type

Siddeplads

Pris

300 DKK

Dørene åbner

19:00

Andre arrangementer lige nu

Nyt fra Skråen

Hold dig opdateret.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

    Besøg vores Facebook

    Praktiske informationer

    Kom i god tid

    Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.

    Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.

    Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.

    Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.

    Hav din billet klar

    Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.

    Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.

    Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.

    Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.

    Har du flere spørgsmål

    Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.

    Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk