Med den kommende tour løfter BAEST både deres liveproduktion og det samlede koncertformat, hvor publikum kan forvente en intens og gennemført koncertoplevelse med fuld kraft fra start til slut.
SUPPORT: DEADNATE
DEADNATE er et dansk progressivt metalband fra Aarhus, som blev dannet af en gruppe teenagere i 2013. Siden begyndelsen har bandet bestået af Simon Juul (leadvokal og guitar), Kenneth Kejlstrup (leadvokal og guitar), Ole Frank (trommer) og Frederik Fammé (bas), og deres mål har altid været at holde både musikken og attituden ærlig og rå.
Deres første EP, Concrete Flood (2018), skabte stor interesse fra både pressen og den danske metalscene og gav bandet mulighed for at skærpe deres evner som liveband.
I 2022 udgav de debutalbummet The North Sea, som høstede stor ros fra anmelderne.
Nu er bandet aktuelt med deres selvproducerede andet album, MOSAIC, hvor de bygger videre på alle deres erfaringer fra de seneste år og vender tilbage med et endnu mere knusende, ekstremt og personligt udtryk.
Lytteren bliver taget med på en rejse fra tekniske hardcore-grooves over store, atmosfæriske riffs og lagdelte vokaler til fængende melodier og progressive beats. Resultatet er et album fyldt med intention og detaljer, som kan høres igen og igen – og hvor man hver gang kan opdage noget nyt.
En afgørende del af DEADNATEs DNA er deres konstante søgen efter at udforske og udvikle sig – både når det gælder sangskrivning og deres liveoptrædener. Bandet tilbringer utallige timer sammen i øvelokalet for at perfektionere deres lyd og arbejde minutiøst med de finere detaljer i deres spil.
Med det nye album MOSAIC er DEADNATE klar til at tage næste skridt og fortsætte med at udfordre grænserne for, hvad der er muligt som DIY-kunstner på den internationale metalscene.

Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk