Har du nogensinde overvejet, hvordan Mormors kolonihavehus ville se ud, hvis det var udstyret med 18” højtalere og gardinerne var syet af læder og nitter?

Forbered dig på en fest af en anden – og vildere! – verden, når KEINSTEIN sparker døren ind til scenen bevæbnet med langt hår, tung spade og højt humør.

For ja – det kan godt være, det kommer bag på dig, første gang du hører Metalica gå over i Birthe Kjær, men det viser sig, at det fungerer formidabelt – og bliver virkelig underholdende – når man hælder Giro 413 op i en blender med de største navne inden for klassisk rock og metal.

Det opdagede de fem Esbjergensere i KEINSTEIN allerede i 2004, da de fandt sammen og begyndte at fortolke dansktop klassikere, som de ville have lydt, hvis de var blevet fostret at rockhistoriens største navne. Hvem har for eksempel aldrig drømt om at høre ’I en lille båd der gynger’ fremført af Europe eller ’Volvo B18’ spillet af AC/DC?

Efter tæt på 20 år på landevejen, og mere end 500 koncerter under læderbæltet er KEINSTEIN en sammentømret festmaskine, der kan sætte stemning under et hvert arrangement.

Det dufter af knallertbenzin, fadbamser og skindbukser - og ender ud i fællessang, luftguitar og dans på bordene, når KEINSTEIN gearer festen to tænder, skruer forstærkeren op på 11-en-halv og blæser publikum ud i en tornado af velkendte tekster og klassiske rock riff i deres helt egen genre: Dansktop´n´rock.

Se datoer
Ledige billetter

Keinstein

Næste show

12. dec 2026

Pris

290 DKK

Skråen i Nordkraft

Kjellerups Torv 5
9000 Aalborg
Se på Google Maps

Deltag i facebook begivenheden

Gå til begivenheden

Vigtige praktiske informationer til arrangementet

Læs mere

Datoer

lørdag • Skråen

12.12.2026

Kl. 20:00
Ledige billetter
Type

Ståplads

Pris

290 DKK

Dørene åbner

19:00

Keinstein - Volvo B18

Andre arrangementer lige nu

Nyt fra Skråen

Hold dig opdateret.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

    Besøg vores Facebook

    Praktiske informationer

    Kom i god tid

    Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.

    Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.

    Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.

    Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.

    Hav din billet klar

    Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.

    Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.

    Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.

    Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.

    Har du flere spørgsmål

    Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.

    Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk