Costa del Nordkraft er tilbage - og derfor inviterer Skråen endnu engang til Songwriters Beachclub!
Henover fem onsdage i perioden den 8. juli til den 5. august præsenterer Skråen og Costa Del Nordkraft artister fra det Nordjyske vækstlag, der har noget på hjertet - og der er naturligvis fri entré!
Den 15. juli spiller Valøya og Rasmus Mose til Songwriters Beachclub i Costa del Nordkraft.
Valøya
Valøya giver dig et uforfalsket univers af nordisk folkemusik, puttet i en gryde med ingredienser som pop og jazz. Bandet tager dig med tilbage til rødderne og viser, hvordan de samme følelser, som rørte mennesker for tusind år siden, stadig lever i os i dag. Her forkæles sanserne med morderiske fortællinger, syrede kærlighedsballader, overnaturlige sagn og meget mere.
Med respekt for traditionen og en nysgerrig tilgang støver de seks unge musikere forsigtigt de gamle viser af og puster nyt liv i dem. Her bliver middelalderens viser til mere end historiske levn. De bliver fortællinger, man kan spejle sig i, mærke i kroppen og lade sig rive med af.
Rasmus Mose
Den ukendte legende fra Frederikshavn….
Rasmus Mose er en af Danmarks stærkeste harmonikaspillere med erfaring som spillemand fra hele Skandinavien.
Glæd dig til røverhistorier og musikalsk ekvilibrisme.
________

Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk