I foråret 2026 drager Sanne Salomonsen ud på turné i hele Danmark – klar til at fejre et enestående liv i musikken med en aften fyldt med de store hits.
Med sange som “Den jeg elsker”, “Taxa”, “Kærligheden kalder” og “Hvis Du Forstod” genbesøger Sanne de uudslettelige klassikere, der gennem fem årtier har gjort hende til en af Danmarks mest ikoniske stemmer.
Turnéen falder i et særligt år, hvor Sanne både fylder 70 år og netop har udgivet sin selvbiografi “Det hele” – et ærligt indblik i et liv levet med musik, mod og passion.
På scenen møder publikum en nærværende og autentisk Sanne Salomonsen, der med sit stærke band i ryggen inviterer til en musikalsk fejring af et bemærkelsesværdigt virke.
Foråret 2026 bliver en hyldest til et liv i rock, soul og kærlighed til musikken – og til de sange, der for altid vil stå som en del af den danske musikarv.

Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk