Smokie har solgt over 30 mio. eksemplarer af deres plader i hele verden. Med en sådan utrolig historie bag sig er Smokie ikke kun et navn, men i høj grad en hel unik lyd.
Smokie lyden er så karakteristisk, at den har gjort det muligt for bandet at forblive på toppen i mere end to årtier og stadigvæk udgive ny musik. Den er original, tidløs og den gør Smokie til et af verdens bedst sælgende bands med en karriere kun få kan gøre bedre.
Med hits som ”Living Next Door To Alice”, “Have You Ever Seen The Rain”, “If You Think You Know How To Love Me”, ” Oh Carol”, ”Mexican Girl”, ”Needles and Pins”og mange flere er Smokie stadig blandt verdens mest efterspurgte bands.
Så kom og skrål med på de mange års hits, og glæd dig til fællessang på den fede måde!
Line up:
Steve Pinnell/Trommer
Mick McConnell/Lead guitar & backing vocal
Pete Lincoln/Lead vocal & guitar
Luke Bullard/Bass guitar & backing vocal
Martin Bullard/Keyboard

Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk