Bliv blæst bagover af Queen Machine, der spiller udsolgte koncerter overalt
Queen Machine har spillet mere end 600 koncerter og har turneret i både USA og Europa. I Danmark har de spillet på et utal af scener landet over – altid med et aftryk af eufori hos publikum. I 2022 turnerede bandet både i Danmark, Sverige, Monaco og Storbritannien. I London spillede de på Eventim Apollo (tidligere Hammersmith Apollo), hvor Queen selv spillede 8 gange. Denne symfoniske koncert blev afholdt sammen med London Symphonic Rock Orchestra og West End- stjernen Kerry Ellis. Kerry Ellis medvirkede i den originale opsætning til Queen-musicalen ”We Will Rock You”, og efterfølgende har indspillet og turneret med Brian May fra Queen.
Det er efterhånden en fast tradition at Queen Machine spiller på Skråen i en helt udsolgt Royal Stage i december - 2023 skal da ikke være en undtagelse?
Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk