Den mytiske B.O.C-rapper annoncerer turné ovenpå sucessudgivelserne ’winwin’, ’Ousside’ og featuren ’Alt Det’ med Thor Farlov. Måske et kommende dansksproget album også ligger forude. Det blev allerede et stort emne i 2023, hvor Noah, på både Instagram og TikTok, teasede for danske bars.
Noah Carter stormede frem som et af dansk musiks store håb i 2016. Dengang på engelsk. Her blev det til flere landeplager, hvor særligt “Do You” og “Come Alive” blev store hits. Succesen mundede ud i udsolgte koncerter, herunder en legendarisk og fuldstændigt over-crowded koncert på Roskilde Festivals Countdown-scene i debutåret. Noah blev desuden nomineret til flere priser og opnåede opmærksomhed og radio support fra udlandet.
Siden Noahs 3. album har der været larmende stilhed udadtil. Ikke at forveksle med at han ikke har indspillet ny musik. Musik er der lavet masser af. Endda også på dansk, hvilket har været et emne blandt fans i mange år.
For mens B.O.C-rapperen har set sine bedste venner, Gilli, Kesi, Benny Jamz, Hans Philip m.fl. lave musik og spille koncerter sammen, stod Noah alene på scenen uden at dele den med barndomsvennerne - af den simple årsag, at de ikke lavede musik på samme sprog. Barndomsvennerne og nu musik-kollegerne har pushet Noah for at lave et dansk album, fordi de ved at han også mestrer netop det.
Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk