Niels Hausgaard fra Hundelev i Vendsyssel har mange holdninger. For eksempel kunne han aldrig drømme om at komme i et middagsselskab, der udelukkende bestod af mænd. For det giver slet ikke nogen mening, siger han - for man gider ikke engang at holde maven inde. Man sidder bare dér.

-Hvis der derimod er kvinder med, er der en helt anden dynamik. Man tager sig mere sammen. Det gælder begge køn. Mænd holder maven lidt inde og prøver på ikke at være så dumme. Det er da en god måde at mærke forskellen på.

Det siger alt om Niels Hausgaards indstilling til tilværelsen, at han ikke rigtigt havde nogen uddybende kommentarer i de mange fødseldagsomtaler, da han blev 80 år, for "jeg prøver at undgå at pløje fortidens agre. For de er allerede pløjet".

Det, der begyndte som en spøg, har udviklet sig til en karriere - selv om Niels Haugaard nok aldrig selv ville bruge den betegnelse. Oprindeligt har han fungeret som huspoet hos regionalradioen, DR Nordjylland, med små sange om dagligdags begivenheder, og i 1973 udgav han den første af 10 plader, "Et portræt".

I bogen "Når vi ånder i takt", hvor han gør sig tanker om fortællinger og kunsten at fortælle, lægger han ikke skjul, at pladeindspilninger siger ham stadig mindre, mens han fortsat holder meget af det nærvær, der opstår i mødet med publikum til koncerter.