Aalborg og i særdeleshed Fredagsfest og Skråen er blevet Magtens Korridorers hjemmebane. De har spillet her utallige gange, og koncerterne er ren rockkærlighed mellem band og det aalborgensiske publikum.
Magtens Korridorer har med bulder og brag, og en masse vedkommende sange, etableret sig som et af landets vigtigste liveorkestre. Koncerterne er bandets hjemmebane, hvor de i symbiose med deres stadigt voksende publikum igen og igen understreger, at levende rockmusik i godt selskab og med et glas øl i hånden med overvejende sandsynlighed er kommet for at blive!
Sidste koncert i Aalborg var i december i Royal Stage, og det er ikke løgn - de bliver bare bedre og bedre.
Billetter kan kun købes i indgangen, og koster 100 kr.
Vi sælger billetterne når dørene åbner kl. 18, og vi opfordrer alle til at komme i god tid. Tag gerne kontanter med til at betale i indgangen, det gør det meget hurtigere for alle.
Vi lukker billetsalget, når der er udsolgt.
Det er ikke tilladt at medbringe mad- og drikkevarer eller flasker, våben, fyrværkeri, fotoudstyr, båndoptagere, videokameraer, paraplyer, hunde, havestole o.l.
Vi tjekker tasker o.lign. ved indgangen og flasker, mad og drikkevarer bliver konfiskeret.
Der kan betales med dankort ved barerne. Vi anbefaler at man tager kontanter med, da der kan forekomme pres på vore terminaler.
Har du spørgsmål til parkering eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige her.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk