Jonah Blacksmith har flere gange tryllebundet Skovdalen med deres musikalske magi, så glæd dig til den 15. august, når det succesfulde syvmandsorkester fra Thy atter spiller til Skovrock!
Bandet fra Thy rykker ud i sommerlandet med deres smittende og livsbekræftende koncerter, der de senere år for alvor har etableret orkestret som en af landets absolut største publikums-favoritter.
Jonah Blacksmith har sat et umiskendeligt aftryk på festival-landskabet i sommeren 2024, og spiller desuden en forlængst udsolgt filmkoncert-tour i efteråret. Radiostationerne har haft bandet i fast rotation siden bandets kommercielle gennembrud med sangen House on Fire tilbage i 2021, og siden har såvel Secrets in the Water, Ocean og senest Up været en fast del af danskernes daglige radio-soundtrack.
Bandets lyd er stor og dynamisk - ganske som et møde med Vesterhavet, der danner monstrøs bagkant og horisont på hjemegnen. Bandets syv medlemmer formår med deres store musikalske alsidighed at folde de personlige og håndskrevne sange ud i et frit og ubesværet univers, der fletter tråde mellem det voluminøst himmelstræbende og det helt nærværende og intime. Sangene har folkemusikkens dna og popmusikkens lyttevenlige vingefang. Alt sammen centreret omkring Simon Alstrups alsidige, stærke og genkendelige stemme.
“Vi bestræber os altid på at fylde vores koncerter med nærvær, spilleglæde og en masse udadvendt kærlighed, så det forhåbentlig efterlader et aftryk af samhørighed og fællesskab mellem os og vores publikum,” udtaler brødre og frontfigurer Simon og Thomas Alstrup, og fortsætter: “Det, at få lov til at stå på en scene og tilmed - når det lykkes - få lov til at opleve netop den følelse er for os essensen af at spille musik. Og det bliver vi aldrig trætte af at stræbe efter!”
Jonah Blacksmith har hjerte og rod i det nordvestjyske, og består af brødrene Thomas og Simon Alstrup, samt Søren Bigum, Lasse Alstrup, Jon Bisgaard Kjeldsen, Søren Poulsen og Thor Kortegaard.
Jonah Blacksmith hedder sådan, fordi brødrene Simon og Thomas Alstrups bedstefar hed Johannes og var smed i den lille by Koldby i Thy.
Der er noget umiskendeligt, tilbagelænet langt-ude-på-landet-Thy over den jævne og yderst afslappede måde, brødrene Alstrup (og fætteren Lasse med flere) optræder på live - men ikke over deres musik, som har et ret internationalt folkpop/rock-tilsnit, takket være tekster og melodier, der når stadig bredere ud.
Indtil videre er det blevet til fem samlinger musik, senest ep-udgivelsen "House of Fire", og blandt meget andet har Jonah Blacksmith påtaget sig en stærkt opdateret version af titelsangen til tv-julekalenderen "Tidsrejsen 2".
Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk