Med Jakob Thranes nye comedyshow Sart, giver han publikum rig mulighed for at grine af det postmoderne menneske, og den verden vi lever i, for er vi alle blevet for sarte? Svaret er nok ja, men gør det noget?
Jakob sætter spørgsmålstegn ved de små ting i hverdagen, og alle de mange situationer hvor han selv kommer til kort. Om Jakob spiller uvidende for grin, eller om han i virkeligheden bare er ret dum, må være op til fri fortokning. Var den stavefejl fx med vilje eller for at understrege en pointe? Vi finder aldrig ud af det.
"Jeg er fyldt 30 år, og står nu ved en skillevej, hvor jeg enten kan lære af mine fejl, eller bare fortsætte ufortrødent med lukkede øjne resten af livet", siger Jakob selv om det der bliver hans tredje onemanshow, og fortsætter: "Showet bli'r uden tvivl det bedste, der nogensinde er kommet ud af min mund, bortset fra dengang jeg kastede jomfruhummere op."
Med sit nye show udstiller Jakob vores allesammens sarte sider, men er samtidig pinligt bevidst om, at hver gang han peger på andre, er der tre fingre der peger tilbage på ham selv, og en tommelfinger der peger på en der står lidt ude i siden.
Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk