“Bad boys, bad boys. What'cha gonna do?”
International reggae og dansk pophistorie i særklasse til Fredagsfest i Karolinelund 2026! Fredag den 24. juli kan Aalborg nemlig se frem til besøg fra Jamaica, når legendariske Inner Circle indtager Fredagsfestscenen med kæmpe hits som Bad Boys og Sweat (A La La LaLa Long) – flankeret af Michelsen & Bramsen: Tøsedrenge Tur, der varmer publikum op med ikoniske danske hits.
Ja, den er god nok, så publikum kan godt begynde at glæde sig til fællessang på linjer som: “Bad boys, bad boys. What'cha gonna do?”
Legendarisk reggae fra Jamaica til Karolinelund
INNER CIRCLE – de legendariske “Bad Boys” inden for reggae – fejrer 55 år med jamaicansk musik til hele verden. Den Grammy-vindende gruppe, der blev dannet i 1968, er en af de mest respekterede og succesfulde reggae-acts nogensinde.
Denne jamaicanske, Grammy-vindende kvintet er en af verdens mest respekterede reggae-acts med en succes, der strækker sig tilbage til midten af 70'erne. Inner Circle blander en særlig stil af pop-orienterede jamaicanske beats og energi, der har gjort dem til førende stjerner i deres felt. Deres ånd gennem reggaens kraft i liveoptrædener har gjort det muligt for bandet at overskride den traditionelle reggae-niche og skabe en udbredt crossover-appel.
Inner Circle spiller på mange af verdens største festivaler, hvor de optræder sammen med pop- og rockmusikikoner som Ziggy Marley, Lauryn Hill, Elton John, Van Morrison, Jimmy Page, Robert Plant, Carlos Santana og mange andre. Til minde om deres tidligere forsanger, den ærværdige Jacob Miller, vil Inner Circle fejre hans bidrag til bandet og reggaen. Anført af stiftende medlemmer, brødrene Roger og Ian Lewis, har Inner Circle bestået tidens prøve ved fortsat at samarbejde med kommende og nuværende stjerner, såsom Pitbull, Chance The Rapper, Flo Rida, Rick Ross og DJ Khaled i de senere år.
INNER CIRCLE er etableret i 1968 og stadig i forrygende topform!
Aftenens starter i selskab med Michelsen & Bramsen: Tøsedrenge Tur
Aftenens spilles i gang i af Michelsen & Bramsen: Tøsedrenge Tur.
Tøsedrengene – et af Danmarks største popbands nogensinde – spillede deres sidste koncert i 1985, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen sender stadig de store hits udover scenekanten; til sommer også i Karolinelund.
Med stort orkester og for fuld udblæsning lægger Michelsen & Bramsen an til en kæmpe fest, og et lykkeligt genhør med musikken og de uopslidelige sange fra dengang. Der er dømt dans, fest og fællessang og en kærlig krammer til sidemanden, når der først bliver lukket op for TØSEDRENGENES legendariske sætliste med sange som ’Sig du kan li’ mig’, ’Drop dine løgne’, ’Ud under åben himmel’, ’Indianer’, ’Så gik der tid med det’ og mange, mange andre.
Altså.. Der er garanti for et brag af en sommeraften i Karolinelund den 24. juli kl. 20.00!

Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk