HANS PHILIP FØLGER OP PÅ SENESTE ALBUM MED KONCERTER OG SPILLER PÅ SKRÅEN DEN 22. APRIL 2026!
’Honey’ udkom i fredags – til foråret gæster Hans Philip landets fire største byer med otte koncerter.
Hans Philip åbner døren til sit univers med albummet 'Honey'. Tre år skulle der gå før Hans Philip endnu engang ville berige os med et album og det har, uden tvivl, været ventetiden værd.

Albummet er et sted, hvor hver tone føles som et åndedrag tæt på huden. 'Honey' dyrker det skrøbelige og det stærke i samme bevægelse med fængende tekster og indspilninger, der svæver som støv i sollys. Det er musik, der rammer med en kraft, som kun Hans Philip mestrer. Albummet beviser, at musikken i 2025 stadig kan være blød, varm og dybt menneskelig.

I 2023 drog Hans Philip på sin komplet udsolgte turné med 11 udsolgte koncerter i henholdsvis Aarhus, Odense og København, hvor sidste nævnte endte med en rekord i Store VEGA da han spillede 6 koncerter. Og senest i 2024 indtog han landets koncertsale med et symfoniorkester hvor musikken blev gennemkomponeret af Danmarks bedste klassiske musikere på bl.a. stryg, blæs og harpe. Nogle koncerter man for nyligt har kunne gense som en koncertfilm på YouTube.
Da Hans Philip udgav sin debut, ’Forevigt’, i 2019 blev det anmelderroste album fulgt op af en koncertrække, som gik udsolgt på rekordtid. Dernæst dobbelt-albummet, ’A&B’.

Med sin drømmende og maleriske R&B, har Hans Philip skabt fængslende koncerter lige siden han første gang spillede egne sange live. Og ligesom den ekstremt anmelderroste albumdebut, der har kastet både Platin og fire Guld-streamede singler af sig, har Hans Philip høstet 5-stjernede liveanmeldelser fra både GAFFA og Soundvenue, mens alle egne koncerter, gang på gang, er gået udsolgt.

Billetsalget starter mandag den 13. oktober kl. 10.00
Se datoer
Ledige billetter

Hans Philip

Honey Tour 2026

Næste show

22. apr 2026

Pris

400 DKK

Billetsalget starter den 13. oktober kl. 10.00

Skråen i Nordkraft

Kjellerups Torv 5
9000 Aalborg
Se på Google Maps

Vigtige praktiske informationer til arrangementet

Læs mere

Datoer

onsdag • Skråen

22.04.2026

Kl. 20:00
Ledige billetter
Type

Ståplads

Pris

400 DKK

Dørene åbner

19:00

Hans Philip - Honey

Andre arrangementer lige nu

Nyt fra Skråen

Hold dig opdateret.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

    Besøg vores Facebook

    Praktiske informationer

    Kom i god tid

    Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.

    Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.

    Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.

    Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.

    Hav din billet klar

    Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.

    Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.

    Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.

    Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.

    Har du flere spørgsmål

    Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.

    Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk