GASBOX – Danmarks mest autentiske Kim Larsen kopi
Danmarks bedste og mest autentiske Kim Larsen-sanger, René Hejdmann, både lyder som og ligner Larsen på stemme og mimik i en sådan grad, at man tror det er løgn. René Hejdmann blev i 2023 kåret som vinder af ”Stjerneklar” på DR1.
Der er ingen tvivl om at Kim Larsen var hele Danmarks største og mest folkekære spillemand. I næsten 50 år spillede og sang Kim Larsen sig ind i danskernes hjerter - først med Gasolin’ i 70’erne, solo i 80’erne, Bell*Star i 90’erne og de sidste 24 år med Kjukken. Kim Larsen er den kunstner der har spillet flest koncerter på dansk jord og musikken lever videre…
Gasbox spiller og synger, med stor respekt, sangene som har gjort Gasolin' til Danmarks største rockband gennem tiderne og ikke mindst Kim Larsen til en af de største danske kunstnere nogensinde.
Med sig har René Hejdmann altid sine tre veloplagte og professionelle musikalske legekammerater, René Davidsen (lead-guitar), Jan O Thomassen (bas,) og Rasmus Aamand (trommer).
Mine damer og herrer… først tror du, det er Kim Larsen – så tror du, det er løgn…

Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk