ELLA AUGUSTA ANNONCERER DANMARKSTOUR OG GÆSTER SKRÅEN DEN 10. OKTOBER

Ella Augusta bringer ’Prøveperiode’ og sit kommende debutalbum ud til 10 danske spillesteder i oktober.

Ella Augustas indtog på den danske musikscene har budt på streaming-succeser, nomineringer, #1-samarbejder samt store live- og festivaloptrædener. De seneste år har hun spillet flere udsolgte koncerter rundt i landet, og i 2025 spillede hun sine hidtil største headliner-shows på Train og i Store VEGA. I oktober vender hun tilbage til indendørsscenerne, hvor netop Train og Store VEGA igen er på plakaten, ledsaget af otte andre spillesteder landet rundt. Ella Augusta fortæller om den kommende tour: 

 

Der er ikke noget jeg elsker mere end at se mine sange blive til virkelighed når jeg spiller dem live, og mærke hvordan andre connecter med dem på hver deres måde. Jeg glæder mig sååå meget til den her tour, og til at tage nye sange med fra mit debutalbum. 

 

Det seneste år har Ella Augusta været aktiv på udgivelsesfronten med singler som ’Bedre Held Næste Gang’ feat Ida Laurberg, der afsluttede 2025 som den mest spillede danske sang på radio og ’Nyhavn’ med Thor Farlov, der gik direkte ind på Top 50. Med den aktuelle udgivelse ’Prøveperiode’ fortsætter hun fortællingen frem mod sit kommende debutalbum – et album, der bevæger sig fra teenageårene og ind i et voksenliv, hvor relationer, ansvar og selvforståelse ikke længere nødvendigvis er lige til. 

 

Ella Augusta har spillet på store festivaler som Roskilde Festival, Smukfest, Musik i Lejet m.fl., og da hun i 2025 rykkede fra Musikhusets Lille Sal til en fyldt Store Sal på SPOT Festival, kvitterede GAFFA med fem stjerner og skrev: 


Ella Augusta holdt publikum på tæerne og beviste, at hun sagtens kan stå på de helt store scener. (…) Hun viser, at det er okay at være sårbar og tale åbent om de svære ting, og netop derfor er hun blevet et forbillede – særligt for unge piger, der kan spejle sig i hendes ærlige og umiddelbare popsange.” 

★★★★★ – GAFFA 


Med et nutidigt popudtryk kombineret med en direkte, personlig fortællerstemme har Ella Augusta markeret sig som en artist med både sangskrivermæssig tyngde og et tydeligt musikalsk ståsted. Når hun går på scenen med et stærkt band i ryggen, skaber hun et univers, hvor det sårbare møder det storladne, og hvor publikum går hjem både rørte og opløftede. På udgivelsessiden har hun samarbejdet med bl.a. Lord Siva, Noah Carter og med Benjamin Hav på hittet ’Første Dag’, som indbragte dem nomineringer til Årets Lytterhit ved P3 Guld i 2024, hvor Ella også var nomineret til talentprisen. 

 

Se datoer
Ledige billetter

Ella Augusta

Næste show

10. okt 2026

Pris

260 DKK

Billetsalget starter den 25. februar kl. 10.00

Skråen i Nordkraft

Kjellerups Torv 5
9000 Aalborg
Se på Google Maps

Deltag i facebook begivenheden

Gå til begivenheden

Vigtige praktiske informationer til arrangementet

Læs mere

Datoer

lørdag • Skråen

10.10.2026

Kl. 20:00
Ledige billetter
Type

Ståplads

Pris

260 DKK

Dørene åbner

19:00

Ella Augusta - Prøveperiode

Andre arrangementer lige nu

Nyt fra Skråen

Hold dig opdateret.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

    Besøg vores Facebook

    Praktiske informationer

    Kom i god tid

    Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.

    Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.

    Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.

    Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.

    Hav din billet klar

    Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.

    Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.

    Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.

    Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.

    Har du flere spørgsmål

    Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.

    Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk