Nogle går all in. Andre går hjem. Og så er der Daniel Hoffe – han står med et ben indenfor og det andet i en taxa på vej væk. Halvt inde i stand-up. Halvt inde I Influencerbranchen.. Halvt inde i musikbranchen. Men mest af alt, Halvt inde i livet.
Og fuldstændig forvirret.

Dette er et show om at ville det hele, men aldrig helt tage springet.
Om kaos, dobbeltmoral og alle de gange, Hoffe har været så tæt på… men alligevel ikke.
Han er Danmarks første internetstjerne, som alle har glemt. En outsider med VIP-armbånd. En jyde, der ikke vil være for jysk. Hans personlighed er som et IKEA-møbel – 80% samlet, men der ligger stadig et par skruer tilbage, og ingen ved, om de er vigtige.

Men måske er det netop dér, de sjoveste historier opstår. I gråzonen mellem succes og fiasko. Mellem storhed og total forvirring. Mellem at have en plan – og glemme, hvad den var.

Hoffe lover, at vi nok skal komme fra A til B – men hvordan vi gør det,det er der ingen der ved. Hans hjerne står aldrig stille, og publikum bliver taget med direkte ind i kaosset I Hoffe’s hoved.

Han har samlet på vilde og sindssyge historier hele sit 40 årige liv. Han har befundet sig i de mest absurde, pinlige og direkte farlige situationer.
Og nu ved han endelig hvorfor: Så han kan fortælle det til jer !

Hvis du nogensinde har følt, at du var millimeter fra at have styr på dit liv – men stadig ikke helt – så er det her showet for dig. Et show hvor HOFFE finder ud af hvem han er.

Køb billet nu – inden Hoffe skifter mening og gør noget helt andet!

Se datoer
Ledige billetter

Daniel Hoffe

Halt inde - comedy tour 2026

Næste show

25. feb 2026

Pris

215 DKK

Showet foregår i Skråens Lounge

Skråen i Nordkraft

Kjellerups Torv 5
9000 Aalborg
Se på Google Maps

Vigtige praktiske informationer til arrangementet

Læs mere

Datoer

onsdag • Skråen Lounge

25.02.2026

Kl. 19:00
Ledige billetter
Type

Siddeplads

Pris

215 DKK

Dørene åbner

18:00

Andre arrangementer lige nu

Nyt fra Skråen

Hold dig opdateret.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

    Besøg vores Facebook

    Praktiske informationer

    Kom i god tid

    Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.

    Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.

    Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.

    Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.

    Hav din billet klar

    Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.

    Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.

    Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.

    Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.

    Har du flere spørgsmål

    Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.

    Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk