CARL KNAST + OKAYNICO indtager Skråen den 20. marts 2026!
CARL KNAST
“Crowdpleaser lyder som ingen andre af tidens danske hiphop-plader, og alligevel er der ikke noget, der lyder mere som dansk hiphop end Carl Knast.” - ***** Gaffa anmeldelse 2025.
Den danske rapper Carl Knast sendte sit stærkt anmelderroste debutalbum “Crowdpleaser” på gaden i 2025. Carls originale punchlines, skarpe observationer og helt eget take på alvorlige emner, tilføjes stramme og skæve beats plus et bredt udvalg af features fra sværvægtere som Peter Sommer og Blæs Bukki til nogle af tidens mest interessante, nye rappere som Speedy, Guldlokk og Lay. Denne plade skal høres fra ende til anden!
Når Carl indtager scener rundt om i landet, er det med så overbevisende tilstedeværelse og med så intens energi, at publikum kun kan overgive sig til højmessen.
“....Det er en sveddryppende magtdemonstration af, hvordan den største hund i rummet får alle i løbetid og truer med at bide armen af Carsten Ree. Det er farlige tider at drage paralleller til Kanye Wests til tider geniale og til tider utilregnelige påfund.”
- *****Gaffa anmeldelse, Store Vega 2025.
“Carl Knast fik bevist, at bag de hårde udtryk ligger der et spirende talent som stadigvæk kun er i sit tidlige flor. I en morsom og gennemarbejdet smadrefest fik Knast vist hvor langt hans potentiale rækker, og efterlader publikum med sult efter mere.”
- ***** Bandsoftomorrow, Train anmeldelse.
OKAYNICO
OKAYNICO er en artist i vækst, der kombinerer stærke melodier, elektronisk energi og ærlige tekster med både tyngde og sårbarhed.
I et unikt lydunivers, hvor drum’n’bass, pop og rap smelter sammen, sætter han ord på det, mange har svært ved at tale om. Hans liveoptrædener er intense og nærværende, båret af en stærk kunstnerisk identitet og evnen til at skabe ægte kontakt.
OKAYNICO udfordrer og inspirerer med musik, der går tæt på – ikke bare noget man hører, men noget man mærker.
Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk