Carl Emil Petersen, en af Danmarks mest talentfulde og anerkendte sangskrivere, er klar til at indtage landets scener til efteråret med sin nye musik. Efter succesfulde udgivelser som både solist og med det hedengangne rock band Ulige Numre, er Carl Emil Petersen nu igen klar til at indfinde sig rundt omkring på landets koncertscener med sit live-band.

En længere pause fra live-koncerterne og musikudgivelserne har skabt frirum og plads til at lade musikken og lyduniverset spire frem løbende. Publikum kan forvente en særlig oplevelse, når det univers skal præsenteres fra scenekanten for første gang.

“Efter min sidste plade satte jeg for første gang i min karriere tempoet ned. Har taget luft ind og fyldt min tilværelse med andet end musik. Næsten fire år er gået med store forandringer i mit liv, og jeg har denne gang ladet sangene komme, når de kom. Nu står jeg med det album, jeg altid har ønsket at lave, men som krævede en tid og en fordybelse, jeg ikke har fundet tidligere. Til september glæder jeg mig til at præsentere de nye sange og mit nye band til storslåede rockkoncerter. Intet er som før, men alligevel er alt ved det gamle. Jeg tror, at de smukke øjeblikke vi vil huske, er dem vi deler sammen – analogt, virkeligt, badet i lys og i bølger af elektrisk lyd.”

Carl Emil Petersen formår at skabe en unik forbindelse mellem sig selv og sit publikum med musikken som bindeled og evner at formidle sine sange med et vedrørende nærvær. Med sin seneste single 'Modtager Betaler' og sin stærke tilstedeværelse på scenen er Carl Emil Petersen klar til at give publikum en uforglemmelig oplevelse de kommende livekoncerter.

Carl Emil Petersen gik solo med albummet ‘Natradio’. Sange som ‘Liv Før Døden’ samt ‘Finale På Et Filmset’ blev radiohits og understregede endnu engang Carl Emils store evner som sangskriver. I 2019 udsendte den dengang 28-årige Carl Emil Petersen sit længe ventede andet album ‘Amager Forbrænding’. Albummet ‘Amager Forbrænding’ cementerede Carl Emil Petersen som en af sin generations store sangskrivere.

Det 7 minutter lange titelnummer har nu streamet over 10 millioner gange og var samtidig P4’s mest spillede nummer i 2020. Her beviste Carl Emil endnu engang, at han besidder en helt speciel evne til at skrive sange, som ikke nødvendigvis passer ind i branchens krav til hitskabelonen, men som alligevel ender med at blive et hit på sin helt egen måde.
Albummet er sidenhen gået guld og har solgt mere end 10.000 eksemplarer.

Nu er Carl Emil Petersen så endelig klar med nyt i form af singleforløberen!
‘Modtager Betaler'. Han har været i studiet med den måske mest interessante danske producer i øjeblikket - Søren Buhl Lassen (Guldimund, Lucky Lo, Søn, Blaue Blume) og det er endt med denne forrygende klaverboksende og rockede popsang. ‘Modtager Betaler’ er mixet af Thor Nørgaard fra Pitchshifters, som blandt andet har mixet Andreas Odbjergs album ‘Hjem Fra Fabrikken’.

Se datoer
Ledige billetter

Carl Emil Petersen

Næste show

29. sep 2023

Pris

285 DKK

Billetsalget starter 17. maj kl. 10

Skråen i Nordkraft

Kjellerups Torv 5
9000 Aalborg
Se på Google Maps

Vigtige praktiske informationer til arrangementet

Læs mere

Datoer

fredag • Skråen

29.09.2023

Kl. 20:00
Ledige billetter
Type

Ståplads

Pris

285 DKK

Dørene åbner

19:00

Carl Emil Petersen - Tiden flyver

Andre arrangementer lige nu

Nyt fra Skråen

Hold dig opdateret.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

    Besøg vores Facebook

    Praktiske informationer

    Kom i god tid

    Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.

    Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.

    Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.

    Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.

    Hav din billet klar

    Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.

    Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.

    Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.

    Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.

    Har du flere spørgsmål

    Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.

    Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk