Skråen lancerer et nyt koncept, som sætter lup på den lokale scene, som kan spire til at vokse og gro. Konceptet skal stimulere det lokale vækstlag til at tænke kreativt og få præsenteret den fantastiske nordjyske musikscene på et af de største og flotteste koncertrum i landsdelen.

Bystanders #1 kommer til at bestå af et samspil mellem det aalborgensiske band Monkey Okay og den hjørringensiske kunstner Peter Max-Jakobsen og fotografen og visual artist Tao Lytzen ligeledes fra Hjørring. De to kunstnere leverer et visuelt bagtæppe til Monkey Okays lydbillede.

Samarbejdet er et forsøg på at projektere en maleproces live. De to kunstnere vil lave en varieret og levende komponent til musikken. Liveprojekteringen bliver udført med en aktiv og selektiv kameraføring af fotograf Tao Lytzen, mens billedkunstner Peter Max-Jakobsen udfører et vådt i vådt maleri. Det er dermed Tao, der bestemmer hvad og hvor meget publikum skal se, mens Peter forsøger at frembringe et motiv på grundlag af musikken.

Konceptet er unikt og lavet til netop denne aften.

Monkey Okay har udpeget Cort Lunde, som lokalt opvarmningsband. Cort Lunde forener jazz, electronica og klassisk lydkunst i et teksturrigt, meditativt lydunivers. Med udsolgte shows, international turné og Ugens Album på DR P8Jazz, skaber de musikalske fortolkninger af både natur og kultur, og leger med jazz-duo-formatet.

Når koncerten er slut i den store sal rykker festen videre op i Skråens Lounge, hvor Monkey Okay har valgt det amerikanske band The Schizophonics (US) til at lukke aftenen. The Schizophonics spiller højoktan rock ’n’ roll båret på ryggen af et showmanship af en anden verden.

Konceptet Bystanders går i al sin enkelhed ud på, at Skråen lader et lokalt band, øveforening, musikkollektiv, festival, kulturentrepreneur eller lignende overtage Skråen for en aften. Aftenerne har en opsætning med en alternativ vinkel, ikke blot en traditionel koncert, men derimod et lokalt forankret arrangement hvor der tænkes ud af boksen. Om det er en minifestival, livemalerier til en livekoncert, et hiphopkollektiv der inviterer gæster med på scenen, artister som går sammen om at spille hinandens numre, samarbejde på tværs af forskellige kunstgenrer eller noget helt andet, er ikke så vigtigt, så længe det har sin egen form og udfordrer, hvad man normalt oplever fra de lokale bands, når de spiller på scenerne rundt om i byen.

Der er ingen regler eller grænser for, hvordan de specifikke aftener udfolder sig. Skråen opfordrer alle til at tænke kreativt og ud af boksen.
Se datoer
Ledige billetter

Bystanders #1: Monkey Okay, Peter Max-Jakobsen + Tao Lytzen

Support: Cort Lunde

Næste show

29. nov 2025

Pris

195 DKK

Skråen i Nordkraft

Kjellerups Torv 5
9000 Aalborg
Se på Google Maps

Deltag i facebook begivenheden

Gå til begivenheden

Vigtige praktiske informationer til arrangementet

Læs mere

Datoer

lørdag • Skråen

29.11.2025

Kl. 20:00
Ledige billetter
Type

Ståplads

Pris

195 DKK

Dørene åbner

19:00

Monkey Okay - The Reliever

Andre arrangementer lige nu

Nyt fra Skråen

Hold dig opdateret.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

    Besøg vores Facebook

    Praktiske informationer

    Kom i god tid

    Dørene åbnes 1 time før koncerten  - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.

    Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.

    Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.

    Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.

    Hav din billet klar

    Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.

    Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.

    Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.

    Har du flere spørgsmål

    Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.

    Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk