I december 2025 tager Benny Jamz på turné i de fire største danske byer. Med sit band og den lange perlerække af nyklassikere vil raplegenden skabe varme og unikke aftener når Jamz tager publikum med på rejsen med de mange hits.
Benny Jamz' indflydelse på det danske musiklandskab er langt større end mange måske er klar over. Den alsidige kunstner har, som stiftende medlem af både B.O.C og MOLO, været med til at forme og for evigt ændre den danske rapscene igennem mere end 10 år. Med en innovativ tilgang og fingeren på pulsen af de nyeste trends har Benny Jamz introduceret en ny lyd, der fortsat skaber bølger over hele landet.
Senest har Benny Jamz i februar 2025 optrådt i DRs imponerende koncertsal med Danmarks Underholdningsorkester i ryggen til RedBulls første Symphonic-show i Danmark.
CHARLES BARNER
Siden 2021 har Charles Barner været fast DJ for Benny Jamz og leveret energifyldte sets, der har været med til at definere lyden af nogle af landets mest mindeværdige liveoptrædener. Med en skarp sans for rytme og en dyb forståelse for hiphopkulturen har Charles cementeret sin rolle som en uundværlig del af Benny Jamz’ musikalske univers.
Men Charles’ karriere strækker sig langt ud over scenen med Benny Jamz. I mere end et årti har han været en aktiv kraft på den danske DJ-scene – fra livestreamede radioshows og scratch battles til klubnætter, hvor han har sat gang i dansegulvet med sin tekniske kunnen og musikalske flair.
Med en baggrund præget af passion, præcision og performance er Charles Barner en DJ, der ikke bare spiller musik – han skaber stemninger.

Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk