Baby Did A Bad Thing spiller til Skråen By Night den 1. November 2025!

Hvad hvis håb havde en lyd?
Dét spørgsmål stiller Baby Did a Bad Thing ifbm. deres kommende album Hope - og besvarer spørgsmålet med 9 sange.
Mens albummet beskæftiger sig med flere forskellige temaer, er hele værket unægteligt gennemsyret af en undertone af lys, optimisme og drømme, udtaler Aarhus-orkestret selv. “Hvis ikke det er at finde i lyrikken, så er det at finde i musikken bag. Og det ville være kæmpestort, hvis sangene kunne være med til at inspirere lidt mere håb i dem, der lytter til det”, lyder det fra forsanger og sangskriver Jonas Fjelsted.

Titelsangen tager netop fat på, hvordan det kan være svært at håbe, når tingene kan virke håbløse, og nyhederne i fjernsynet giver én lyst til at koble helt fra. At kunne læne sig op af hinanden - og rent faktisk også ture bede om hjælp - kan vise sig at være altafgørende, som det også hedder i omkvædet: “I’ve been leaning on you lately/ When all else seems to be caving in/When the weight of my world grows too heavy for me to cope/ You give me hope”.

På bandets tredje fuldlængde album finder man både sange, der appellerer til eftertænksomhed og ro samt sange med en smittende energi og udadvendthed til at stå distancen på festivalscenerne - og alt derimellem. Man kan heller ikke komme udenom Jonas Fjelsteds stemme, der ifølge GAFFA-anmelder, Trinelise Væring, rammer den “perfekte balance mellem maskulinitet og sensibilitet i sit udtryk”. Trinelise Væring kaldte samtidig orkestret for Danmarks bedste alternative country-band ifbm. anmeldelse af den seneste plade.

En smagfuld variation af genre-krydsninger, krydret med velovervejede vokalharmonier, en stærk stemme i front, masser af strengeinstrumenter, veludført håndværk af alle fire mand (Casper Simonsen (trommer), Thomas Friis (bas), Emil Overmark (guitar), Jonas Fjelsted (vokal/ guitar), har da også medført at bandet i løbet af de seneste år har slået deres navn fast på den danske musikscene som et folk/ rock/ americana-orkester af international klasse. Det helt store udenlandske gennembrud lader dog vente på sig - men de er håbefulde.

Efter et utal af koncerter, flotte album- og koncertanmeldelser bl.a. i GAFFA for orkestrets koncert på Tønder Festival i 2023, airplay-rotation på P4 og P5 samt to fuld-længde albums i ryggen; Baby Did a Bad Thing (2020) og Out of the Blue (2023), gælder det nu tredje album Hope, og bandet siger afsluttende i kor: “We hope you like it”.

Se datoer
Ingen datoer fundet

Baby Did A Bad Thing

Skråen By Night

Næste show
Ikke fundet
Pris
Ikke fundet

Koncerten foregår i Skråens Lounge

Skråen i Nordkraft

Kjellerups Torv 5
9000 Aalborg
Se på Google Maps

Vigtige praktiske informationer til arrangementet

Læs mere

Datoer

Ingen datoer fundet

Baby Did a Bad Thing - The More You Love

Andre arrangementer lige nu

Ingen arrangementer fundet

Nyt fra Skråen

Hold dig opdateret.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

    Besøg vores Facebook

    Praktiske informationer

    Kom i god tid

    Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.

    Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.

    Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.

    Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.

    Hav din billet klar

    Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.

    Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.

    Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.

    Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.

    Har du flere spørgsmål

    Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.

    Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk