NYT BAND, NY FORM, NY TURNE!
Næste år lancerer Allan Olsen sit nye band-projekt, “Allan Olsen & Det Sidste Slæng”.
Og hvad er så et “slæng”?
Allan Olsen: “Når vi dukkede op ved køkkendøren, mig og et par kam’sjukker, sagde min mor: - Nåe, kommer du nu dér med hele dit slæng? “. Og i selve ordet, “slæng” lå hendes erfaring: - Om lidt er køleskabet rippet, tæpperne svinet til af ørkenstøvler og højrøstet roderi. Sådan som man kunne forvente sig, når “Allan og hele hans slæng” kom forbi...”
Et slæng er en flok sammensvorne, en samlet flok i gensidig tillid og med en fælles skæbne. Gerne i rastløs bevægelse mod et noget løst defineret fælles mål.
Og sammen med et orkester føler Allan Olsen sig netop som en del af et rigtigt slæng. Som f.eks. den seneste succesfulde “Rygter Fra Randområderne” turné, med bandet, Norlan.
Slænget som Allan nu har samlet sig, borger for både tømte køleskabe og en del højrøstet roderi og skæg. Men først og fremmest for en stor musikalsk tyngde:
Det kan kun blive godt...
Men hvorfor nu Det Sidste Slæng?
“Realistisk set tror jeg, kalenderen går mere imod det simple og enkle – det helt lille solo-slæng, end mod de store spæjt og narrestreger med 10 mand på landevejen. - Så ja, dette kunne godt blive min sidste band-turné. Men man ved aldrig...”
Vil man stå eller sidde?
Olsens alsidige sangskat tiltrækker nemlig et mangfoldigt publikum. Lige fra de sprælske ungharer til sølvrævenes mere lyttende tilstedeværelse. Og for den garvede trubadur er netop dette centralt:
Allan Olsen: “For mig er et sådant broget publikum det største privilegium, man kan ønske sig i showbizz.”
Spredningen i Allan Olsens fanskare indebærer dog en udfordring: For hvad foretrækker publikum – at stå op eller at sidde ned?
På denne turne tager vi udfordringen op med såvel stående som siddende koncerter. Og i tre store byer – Aalborg, Aarhus og København - endda begge dele.
Så kan man selv vælge den Allan Olsen-live-form, der passer én bedst. – Eller rive sig, og opleve begge dele...
Repertoiret på efterårsturneen med Allan Olsen & Det Sidste Slæng vil naturligvis bestå af elskede Olsen-klassikere, nyere sange, samt et bredt udsnit af perlerne fra sangsmedens store bagkatalog.

Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk