Ingen sommer i Karolinelund uden Magtens Korridorer! Så glæd jer til den 14. august, hvor vi endnu engang skal skråle med på ”Lorte Parforhold”, ”Pandora”, ”Nordhavn Station” og alle de andre hits!
Hvis Magtens Korridorer ikke fandtes, måtte vi opfinde dem. Men de findes - mere end nogensinde! Med deres dansksprogede potente rock, ligefremme attituder og samlende hits, og en fandenivoldsk og progressiv energi, er Magtens Korridorer et unikt liveband, der sætter liv i barrikaderne, inviterer alle til stemningsfuld fest og giver frirum fra trivialiteterne.
Koncerterne er bandets hjemmebane, hvor de sammen med publikum igen og igen understreger, at levende rockmusik i godt selskab, og med et glas øl i hånden, med overvejende sandsynlighed, er kommet for at blive!
Support: Columbian Neckties
Aalborgensiske Columbian Neckties spiller hurtig Garage Punk Rock med et dejligt groove, som kan høres på deres efterhånden mange udgivelse fra det tyske selskab Sounds Of Subterrania. 4 albums, 1 10" og et utal af singler er det blevet til siden 2000.
Columbian Neckties har touret i de sidste 25 år, mestendels i Tyskland, men har efterhånden besøgt store dele af Europa og var i 2013 også et smut forbi Brasilien. Nu har de mange års arbejde kastet en tour til Japan af sig i oktober i år (2026)
Columbian Nekties spiller rock´n´roll uden en masse svinkeærinder og leverer altid et show med en energiudladning, der kunne oplyse den tyske autobahn og de er ikke for fine til at involverer sit publikum. Af bands i samme boldgade kan nævnes The Saints, The Dictators, Dirtys og ikke mindst New Bomb Turkes.
Columbian Neckties leverer et solidt stykke håndværk på scenen, hvor publikum drages ind...........bla bla bla... Nej det er satme bare en fed omgang underholdning.

Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk