'Johnny Cash – The Legacy Continues’ med The Tennessee Four fra Nashville indtager Skråen den 2. Marts 2027.

Publikum i Aalborg kan se frem til en helt særlig musikalsk oplevelse, når The Tennessee Four (US) gæster Skråen den 2. marts 2027. Med sig har de Thomas Gabriel – ældste barnebarn af den legendariske Johnny Cash – som frontfigur.

Johnny Cash, født John Ray Cash (1932–2003), var en af de mest ikoniske skikkelser inden for country- og rockmusikken.

Kendt som “The Man in Black” satte han et uudsletteligt præg på musikhistorien med sin dybe stemme, stærke fortællinger og tidløse sange som Folsom Prison Blues, Ring of Fire og I Walk the Line. Hans musik spænder fra rå fængselsfortællinger til eftertænksomme ballader – altid med en særlig evne til at ramme publikum på tværs af generationer.

Denne arv lever videre gennem The Tennessee Four – et band fra Nashville, der ikke blot hylder Johnny Cashs musik, men bringer den til live med autenticitet og nerve. I front står Thomas Gabriel, hvis rå og sjælfulde vokal leder tankerne direkte tilbage til hans berømte morfar, samtidig med at han har skabt sin egen kunstneriske identitet.

Bandet tæller desuden nogle af branchens mest erfarne musikere:

  • Kerry Marx (guitar), der har spillet med navne som Bob Dylan og Taylor Swift – og selv har delt scene med Johnny Cash
  • Tim Kristensen (bas), kendt for sit indgående kendskab til Cash-repertoiret
  • Paul Leim (trommer), en af verdens mest eftertragtede studietrommeslagere

The Tennessee Four er mere end et tribute-band – de er et levende bevis på, at Johnny Cashs musik stadig rører og begejstrer publikum verden over. Koncerten på Skråen bliver en unik mulighed for at opleve klassikerne fortolket med både respekt, autenticitet og fornyet energi.

Billetsalget starter den 30. marts kl. 10.00. Billetter kan købes via skraaen.dk, i Salling i Aalborg samt i Skråens billetsalg (torsdage kl. 15.00–17.00)

Se datoer
Ledige billetter

The Tennessee Four: Johnny Cash - The Legacy Continues

Næste show

2. mar 2027

Pris

430 DKK

Skråen i Nordkraft

Kjellerups Torv 5
9000 Aalborg
Se på Google Maps

Deltag i facebook begivenheden

Gå til begivenheden

Vigtige praktiske informationer til arrangementet

Læs mere

Datoer

tirsdag • Skråen

02.03.2027

Kl. 20:00
Ledige billetter
Type

Siddeplads

Pris

430 DKK

Dørene åbner

19:00

Andre arrangementer lige nu

Nyt fra Skråen

Hold dig opdateret.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

    Besøg vores Facebook

    Praktiske informationer

    Kom i god tid

    Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.

    Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.

    Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.

    Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.

    Hav din billet klar

    Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.

    Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.

    Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.

    Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.

    Har du flere spørgsmål

    Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.

    Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk