Legendariske Bonnie Tyler spiller i Skråens Royal Stage den 28. februar 2026!
80’er ikonet Bonnie Tyler vender tilbage! Dronningen af 80’er pop/rock har med sit unikke talent og genkendelige stemme leveret æredefinerende megahits, og har til dato solgt over 100 millioner albums.
Bonnie Tyler, der voksede op i Skewen, en lille landsby nær Swansea i Wales, er i dag kendt over hele verden for sine melodiøse kærlighedssange og karakteristiske hæse stemme. Hun står bag en endeløs række hitsingler, herunder Total Eclipse of the Heart, It's a Heartache, Holding Out for a Hero, Lost in France, More Than a Lover, Bitterblue og If I Sing You a Love Song.
I sin 50-årige karriere har Tyler optrådt for publikum i lande over hele verden, og hun har nydt kritikerros for sine seneste albums Rocks and Honey (2013) og Between The Earth and the Stars (2019). Hendes seneste album The Best Is Yet To Come udkom i februar 2021, og repræsenterer ligeledes en moderne tilgang til lyden fra 80'ernes poprock.
________

Når Bonnie Tyler indtager et totalt udsolgt Royal Stage her på Skråen den 28. februar, er det med lokale Touching Grace som support.

Touching Grace er et dansk band, hvis diskografi på nuværende tidspunkt består af det selvbetitlede debutalbum fra 2023 samt flere uopdrivelige EPer, der går helt tilbage til bandets undfangelse i 2007.

Opfølgeren, Sunrise Meltdown, som udgives i efteråret 2024, viser en anden side af bandet, og her eksperimenterer bandet mere med indspilningsstudiet som et instrument, og der inddrages en bred vifte af gæstemusikere, herunder stryger- og blæsesektioner, backup-sangere samt inspirationskilder fra jazz, fransk yé-yé og psykedelisk pop i sangskrivningen - uden dog at bevæge sig alt for langt væk fra bandets umiddelbare rock'n'roll inspirationskilder.

Bandet er blevet rost af store danske musikmagasiner som GAFFA for sine energiske liveshows, og har de seneste år hovedsageligt optrådt som et seksmandsorkester for at vække de mere omfattende musikalske arrangementer fra den kommende plade til live på scenen!

Glæd jer til at opleve dette lokale band spille aftenen igang!
Se datoer
Ingen datoer fundet

Bonnie Tyler

Support: Touching Grace

Næste show
Ikke fundet
Pris
Ikke fundet

Billetsalget starter den 13. oktober kl. 10.00

Skråen i Nordkraft

Kjellerups Torv 5
9000 Aalborg
Se på Google Maps

Deltag i facebook begivenheden

Gå til begivenheden

Vigtige praktiske informationer til arrangementet

Læs mere

Datoer

Ingen datoer fundet

Bonnie Tyler - Total Eclipse of the Heart (Turn Around) (Official Video)

Andre arrangementer lige nu

Nyt fra Skråen

Hold dig opdateret.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

    Besøg vores Facebook

    Praktiske informationer

    Kom i god tid

    Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.

    Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.

    Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.

    Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.

    Hav din billet klar

    Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.

    Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.

    Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.

    Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.

    Har du flere spørgsmål

    Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.

    Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk