MAS ANNONCERER TOUR I 2026
Efter en mere eller mindre udsolgt Danmarksturné i foråret 2025, annoncerer MAS igen koncerter rundt om i landet, i kølvandet af EP-udgivelsen ’JORDEN KALDER’.
Med EP’en ’JORDEN KALDER’ fortsætter MAS sin musikalske udvikling, der allerede blandt andet har budt på anmelderroste og prisnominerede udgivelser som ’Når Man Taler Om Solen’ og ’Månen Er Min Ven’. Hvor de to tidligere projekter på hver sin måde kredsede om de store eksistentielle temaer – solen som et billede på lyset og håbet, månen som den stille fortrolige i nattens timer – samler ’JORDEN KALDER’ trådene og sætter MAS’ drømmende univers i perspektiv.
“JORDEN KALDER er bygget op som et drømmende univers – både tekstmæssigt og sonisk. Det tager udgangspunkt i mit eget liv, men sat på spidsen, hvor virkelighed møder fiktion. Titelnummeret er centralt, for her vågner jeg fra trancen: JORDEN KALDER, MAS,” fortæller han.
MAS’ diskografi har vist sig ikke at være helt tilfældig – og der er en tydelig dramaturgi at spore på de seneste udgivelser. I starten af 2024 cementerede ’Når Man Taler Om Solen’ MAS som en af Danmarks mest spændende rappere og indbragte ham flotte anmeldelser flere steder. Albummet ’Månen Er Min Ven’ fra starten af 2025 fulgte trop, ramte den globale Spotify Chart som et af verdens mest streamede albums i udgivelsesweekenden og blev blandt andet belønnet med 5 stjerner af Soundvenue.
Nu fuldendes trilogien med JORDEN KALDER. Hvor solen og månen repræsenterede kontrasterne mellem lys og mørke, dag og nat, står jorden som den konkrete virkelighed, vi altid vender tilbage til – men hvor der stadig er plads til at drømme stort og sætte fantasien fri. MAS binder sin musikalske fortælling sammen på tværs af tre værker – en rød tråd, der gør ham til en af de mest ambitiøse og konceptbevidste kunstnere på den danske hiphopscene.
Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk