Den 27 november indtager Maenske og Maaneland Skråen. Glæd dig til en dobbeltkoncert med to fremadstormende bands i Skråens Lounge!
Maenske
Maenske er et af de nye stærke navne på den danske popscene, hvor groove, melodier og ærlige tekster mødes i et univers, der både rummer lys og mørke. Med en lyd, der forener fængende pop-hooks med dybde og eftertænksomhed, skaber maenske musik, som ikke blot skal høres, men mærkes.
Bag de stærke sange ligger historier om håb, kærlighed og de indre konflikter, der sjældent får plads i hverdagen - leveret med en autenticitet, der rammer lytteren direkte i hjertet.
maenske har allerede spillet sig varm på scener over hele landet, og nu er turen kommet til Aalborg, hvor maenske indtager Skråen d. 27. november med sit velspillende liveband.
Maaneland
Ny musik, nye live-oplevelser og et nyt kapitel.

Maaneland bevæger sig ind i en ny fase. Med ny musik på vej og en række live-koncerter i kalenderen tager projektet et nyt afsæt, hvor både udtryk og form udvikler sig.
Under overskriften Cowboy På Himmelfart arbejder Maaneland på at forene det vilde og det skrøbelige i en koncertoplevelse, hvor energisk rock og akustiske passager smelter sammen. Publikum kan forvente en levende koncert, hvor de store armbevægelser og de små detaljer går hånd i hånd – med plads til både humor og eftertænksomhed.
"Cowboy På Himmelfart handler om at vokse op med store drømme i en lille verden og mærke hvordan både kærlighed, ambitioner og selvindsigt kan slå én ud af kurs. Gennem sangene følger vi en Cowboy-figur, hvor fortidens spøgelser og nutidens spørgsmål flettes sammen i et lydligt og lyrisk univers, der både blinker af håb og dirrer af uro". fortæller Andreas Rødbro.

Maaneland fortsætter sin rejse gennem nordjyske fortællinger i popsange forklædt som rock, hvor poesi, energi og nærvær skaber en særlig atmosfære. De første koncertdatoer offentliggøres snart, og nye sange er allerede på vej.

_________

Husk at der er gratis entré til denne dobbeltkoncert, hvis du har billet til Ganger der spiller samme aften i Skråens Sal!
Se datoer
Ledige billetter

Maenske + Maaneland

Skråen By Night

Næste show

27. nov 2025

Pris

70 DKK

Koncerten foregår i Skråens Lounge

Skråen i Nordkraft

Kjellerups Torv 5
9000 Aalborg
Se på Google Maps

Vigtige praktiske informationer til arrangementet

Læs mere

Datoer

torsdag • Skråen Lounge

27.11.2025

Kl. 22:00
Ledige billetter
Type

Ståplads

Pris

70 DKK

Dørene åbner

21:45

Maaneland - "Metervarer Til En Drømmer"

Andre arrangementer lige nu

Nyt fra Skråen

Hold dig opdateret.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

    Besøg vores Facebook

    Praktiske informationer

    Kom i god tid

    Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.

    Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.

    Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.

    Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.

    Hav din billet klar

    Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.

    Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.

    Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.

    Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.

    Har du flere spørgsmål

    Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.

    Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk