AQUA + 666 + Dør I Dine Arme
AQUA er uden sammenligning den mest succesfulde danske musikgruppe nogensinde, og med en endeløs række af udødelige hits på set-listen, rejser de fortsat verden rundt med deres spektakulære live-show for fyldte arenaer.
Bandet har siden 2016 turneret verden rundt med deres otte personers live-band. Hvor mange andre 90’er-acts optræder playback, har AQUA taget deres kæmpe hits til næste niveau, og gjort dem endnu større og mere levende! Der findes ikke noget dansk band som AQUA, der bringer minderne frem fra de sene 90’ere, og med 38 millioner solgte albums og 7 millioner singler, hører de til i den absolutte verdenselite.
Aqua er et levende eksempel på, at popmusik kan være både tidløs og relevant, og deres musik har en særlig plads i hjertet hos både danske og internationale fans. Med deres vedvarende dedikation til at sprede glæde og feststemning er Aqua et band, der fortsat inspirerer og begejstrer nye generationer af popelskere.
Så der er ikke meget andet at sige end, at vi ses til en storslået hitparade, når AQUA indtager Skovdalen den 21. juni!
Så er 90`ernes helt store dancenavn tilbage på scenerne og det i bogstaveligste forstand med ”bål og brand”. 666 har gennem det sidste årti turneret det meste af verden rundt med ”The Devil eller The Demon” i front.
De har modtaget en masse GULD og PLATIN plader over hele verden.... Spanien, Sverige, Finland, Holland, Canada, Australien Rusland, Tjekkiet, Portugal, Polen, Italien, Mexico , Argentini og næsten alle øst territorier som Korea, Taiwan, Thailand, Hong Kong og Singapore !!
666 har igen en travltour kalender og de er stærkt etableret i musik business sammen med acts som ATB, BROOKLYN BOUNCE and SCOOTER er de et af de største topacts i det 21`ende århundredes tyskerdance genre og et af de største internationale succeser af dem alle på clubscenen.
- Et par enkelte hittere er det dog også blevet til efter årtusindeskiftet, bl.a. Rhytm takes control i 2002 og Insanity fra 2003. Så releasede man (originalt nok) Dance Now og den læner sig MEGET op af 666's første hittere fra sidst i halvfemserne. At 666 prøver at finde tilbage til rødderne virker umiddelbart ikke som en dårlig satsning, nu hvor den rendyrkede dance- musik er på vej tilbage. Nummeret er heller ikke direkte "outdated" på nogen måde, da det alligevel indeholder et lækkert tysker-tema i bedste 2004-stil. Siden er singlerne ”Policia”, ”Attention”, ”Abracadabra” og ”WHOOP” så releaset.
Efterspørgslen er stor på koncerter med 666 nu her hvor de er tilbage på scenerne igen rundt om i europa – måske vi når samme højder som sidst i 90`erne hvor de klart var det mest efterspurgte udenlandske dancenavn i Danmark.
666 fyrer et show af der kan tage pusten fra enhver, de hårdt pumpende rytmer blæses udover scenekanten af ”The Demon” i front.
Dør I Dine Arme
Ærlighed og undergrundspop kendetegner den aalborgensiske elektroniske popduo Dør I Dine Arme, som i deres musik kombinerer grænsesøgende elektroniske genrer med genkendelige elementer fra hyperpop, drum’n’bass, uk garage og punk. I dette genremix opstår musik, som du kan lade dig rive med af, hvor der samtidig er plads til eksperimenterende lyddesign og tekster fulde af store følelser, tabuer og mørke dage, og som inviterer til fællessang om alt det, vi ikke taler om.
Med et øredøvende brag af et hit og en moderne popklassiker, "Barbie Girl" fra 1997 - hentet fra det første album, "Aquarium"- har dansk-norske Aqua placeret sig helt i toppen blandt landets mest populære og efterspurgte orkestre.
Faktisk gik det så hedt og hektisk for sig i den første tid med Aqua, at det direkte kunne aflæses på Danmarks bruttonationalprodukt, og "Aquarium" er stadig blandt de mest solgte albums i Danmark, helt deroppe, hvor ellers kun navne som Kim Larsen og Shu-bi-dua ligger og roder rundt med henholdsvis "Midt om natten" og "Shu-bi-dua 4".
Efter den første heftige tid - 1995-2001 - har Lena Nystrøm & Co. holdt korte eller lidt længere pauser i karrieren, men har kørt på siden 2023. Gruppen, der blev til Aqua, kaldt sig oprindeligt Joyspeed og blev dannet i 1989.

Indgangen åbner kl. 18.00.
Vi opfordrer alle til at komme i god tid for at hindre unødig kø i indgangen.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO her.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk
Det er ikke tilladt at medbringe mad- og drikkevarer eller flasker, våben, fyrværkeri, fotoudstyr, båndoptagere, videokameraer, paraplyer, hunde, havestole o.l.
Vi tjekker tasker o.lign. ved indgangen og flasker, mad og drikkevarer bliver konfiskeret.
Der kan betales med dankort ved barerne. Vi anbefaler at man tager kontanter med, da der kan forekomme pres på vore terminaler.