Søn

Skråen By Night

Det Skandinaviske Design’ efterårstour 2019

Efter at københavnske Søn i februar albumdebuterede med deres fantasifulde, fabulerende indiepop og særegne lyriske univers på ‘Det Skandinaviske Design’, har det ikke skortet på roser fra pressen eller gnister mellem band og publikum ved orkestrets koncerter. Det gik eksempelvis ikke stille for sig, da det velspillende band med karismatiske Kristoffer Jessen i front besøgte årets SPOT Festival foran et fyldt og begejstret Voxhall. Søn spillede en aldeles magisk koncert, og Soundvenues anmelder kvitterede med 6/6 stjerner og ordene: “varmen var konstant altomfavnende i løbet af den bedste Spot-koncert, jeg personligt har overværet i årevis”.

Udover at Søn og publikum kan se frem til bandets kommende optræden på blandt andet årets Roskilde festival, annoncerer femkløveret nu en omfattende Danmarks-turne i oktober. Touren består af otte koncerter i hele landet, bl.a. i Aarhus, Odense og Aalborg, inden bandet slutter af på Vega i hjembyen København.

Søn har følgende at sige til alle derude ang den forestående tour:

“Kære alle Efteråret 2019 skal lyses op af det minimalistiske, Skandinaviske Design. Vi tager rundt i DK og præsenterer de glatte overflader, næsten urovækkende rene linjer og de på én gang forløsende og fikserende luftige værelser. Det bliver vores første rigtige tourné, og det er spændende på en jomfru-agtig måde, rigtigt at skulle ud på motorvejene og rundt i landet. Rundt og skabe de rum, som vi skaber, og rundt og møde alle jer. Vi glæder os, og VI SES. Kh Søn”

Besøg kunstnerens

Dato

Tid

18/10/19 kl. 22:30

Pris

Ståpladser 50,00 kr


Sted

Skråen lounge

Tidsplan

Dørene åbner: kl. 22.00

Koncert: kl. 22.30

 

Billetter købes i indgangen fra kl. 22