Sanne Søndergaard

Selvsær

Sanne Søndergaard i nyt flyvende-fantastisk show "Selvsær"

-Alle hepper på selvværd. Men man skal faktisk være ret sær for at have selvværd, siger Sanne Søndergaard. 

Det er omdrejningspunktet i Sanne Søndergaards nye show Selvsær, der har premiere på Bremen Teater 28. januar 2021. (Med forpremiere i Musikhuset Aarhus 22. januar 2021.) Showet tager derefter på turné og kan opleves på teatre og spillesteder i hele landet frem til marts. 

I showet værdsætter Sanne Søndergaard for alvor sit eget selv – i sin velkendte, satiriske og systemkritiske stil. Og hun undersøger, om der er noget at lære af de sære.
- Når man kender sit eget værd, går man ikke ukritisk med på det, alle andre er enige om. Dét er sådan, man bliver Rosa Parks eller Greta Thunberg. Eller til en, der mener, at jorden er flad, griner Sanne. 

Showet er derfor også en optrævling af alt det ævl, der fortæller os, at vi konstant skal optimere os selv for at være gode nok.
- Vil skal arbejde 40 timer om ugen, være nærværende partnere, bevidstgjorte forældre, lyttende venner. have sunde (læs: tynde) kroppe, og desuden også skal meditere, løbe maraton, følge med i verdens begivenheder, spise kål, powernappe og lære at sige nej og pyt og... og... og 

Selvsær er et flying comedy-show - Sanne Søndergaards helt egen genreopfindelse.
- Flying comedy er woke humor, siger hun: - Det handler om at forstå sig selv, andre og systemerne bedre. Jeg gør kun grin med de stærke og de magtfulde. Og dét er ret provokerende i dagens Danmark. Du kan også skrive, at det er identitetspolitisk humor, for så er vi sikre på, at Berlingske kommer til at hade det, og når Berlingske hader noget, så skriver de virkeligt meget om det. 

Vinterbader og bonusmor 

Sanne Søndergaard er én af Danmarks skarpeste samfundsrevsere. Hun laver komik med indhold og foredrag med humor.
Selvsær følger i kølvandet på en række succesfulde shows, der alle kredser om emner som kønsroller, sociale koder og feministiske forundringer. Hendes seneste show Kontroltaber fra 2019 spillede for udsolgte sale over hele landet. 

Sanne Søndergaard har desuden skrevet fem bøger. Hendes nyeste ungdomsroman, ‘Se mig’, udkommer i foråret 2020 på Gyldendal.
Privat er Sanne Søndergaard lige blevet 40, hun bor nord for Århus med Jonas hver uge og hans to børn hver anden uge. Hun er vinterbader og læsehest, og hun prutter af kål. 

Køb billet
Besøg kunstnerens www

Dato

Tid

20/02/21 kl. 20:00

Pris

Unum. siddepladser 215,00 kr


Sted

Skråen

Tidsplan

Dørene åbner: kl. 19.00

Showet starter: kl. 20.00


Når du skal til koncert eller show på Skråen:

 

Kom i god tid.

Du kan se på din billet eller her på siden hvornår dørene åbnes.

 

Husk din billet 

Vi scanner billetten i indgangen

Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet. Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken.

 

Vi vil opfordre til at du køber din billet på de officielle salgssteder. 

 

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at henvende dig til vores billetsalg.

Salsplan

Se salsplan