Hit med 80'erne

Koncerten er flyttet fra den 25. april 2020 til  d. 16. april 2021. 
Allerede købte billetter kan bruges til den nye dato.

Har du ikke mulighed for at komme til den nye dato refunderes billetten. Har du købt billetten på billetlugen.dk får du automatisk besked. Billetlugen har lige nu meget travlt og vi opfordrer alle til ikke at henvende sig til Billetlugen. Du skal forvente en behandlingstid på 4-6 uger. Vi takker for tålmodigheden.


Har du købt billetten i Skråens billetsalg eller hos Salling refunderes billetten i Skråens billetsalg. Billetsalget er åbent mandag og onsdag kl. 16 - 18 (se info om billetsalg her).


Hit med 80’erne - bare kom med dem!


For der er så mange historier at fortælle fra de år for efterhånden ganske længe siden. Og, ikke mindst: Så mange fællessange, der skal synges.

I mere end 25 år har Hit med 80'erne været Danmarks mest populære 80'er-band. Orkestret tager den danske sangskat fra det pastelfarvede årti under kærlig behandling. Forvent for eksempel Tøsedrengene, Dodo & The Dodo’s, Gnags, Rocazino, RayDeeOhh, News, TV2, Danseorkestret – fortsæt selv listen. Den er
 lang, for vi taler om danskrockens guldalder.

De udsolgte koncerter bliver flere og flere, som årene går. Billetterne sælges hurtigere og hurtigere.

Det er som om, 80'erne og sangene fra det dramatiske årti er fuldstændig uopslidelige. Mens Danmark skrålede "Indianer", "Jeg Elsker Dig" og "Afrika", rasede Den Kolde Krig uden for døren. Frygten for atomkrig var massiv, vi blev bevidste om miljøtruslerne og den danske økonomi måtte hales i sikkerhed fra det, en politiker havde kaldt for afgrundens rand. Til sidst faldt Berlin-Muren, og hele verden blev en anden.

Men sangene. De står endnu. Numrene fra Schlüters og Elkjærs årti er mere populære end nogensinde før, her mere end 30 år efter. Måske blev de bare mejslet fast i vores allesammens erindring af de omvæltninger, årtiet bød på.

Hit med 80’erne spiller alle de sange, der betød så meget for så mange. Dengang. Og stadig gør det i dag. Og sender samtidig en stor, respektfuld tak til de danske 80’er-stjerner og deres sange, som gør det hele muligt. Flere af dem har fra tid til anden været med på scenen hos Hit med 80’erne. Men orkestret kan først og fremmest selv.

Køb billet
Besøg kunstnerens www

Dato

Tid

16/04/21 kl. 20:00

Pris

Ståpladser 230,00 kr


Sted

Skråen

Tidsplan

Dørene åbner: kl. 19.00

Koncerten starter: kl. 20.00

Salsplan

Se salsplan