Fyr & Flamme, support: Stine Klingsten

Fredagsfest

Lige inden Dansk melodi Grand Prix 2021 bookede vi Fyr & Flamme til Skråens sal. Efter sejren med sangen "Øve Os På Hinanden" var der så stor efterspørgsel efter billetter, at vi flyttede koncerten til Royal Stage. Der er for længst udsolgt.

Nåede du ikke at få billet så har du nu chancen for at høre og hylde Fyr & Flamme når den fremadstormende duo maler landet i pastelfarver med deres 80’er-inspirerede popmusik. Der skulle ikke mere end én enkelt single, nemlig debutsinglen “Menneskeforbruger” til, før lyden af Fyr & Flamme sidste år satte sit præg på de danske radiokanaler og streamingvaner. Det fortsatte med vindermelodien og det fortsætter i Karolinelund.

Stine Klingsten 

Med et forførende nærvær og et smittende humør rækker Stine Klingsten ud over scenekanten, når hun fortæller historier fra et liv, som i den grad har budt på oplevelser fra både den gode og dårlige ende af spektret. Når hun synger sine sange om kærlighed, tab og troen på livet, inviteres lytterne helt ind i sangenes gribende fortællinger.

Både P4 og magasiner som Modgift og Side33 har kun haft rosende ord tilovers for Klingstens enestående musikalske udtryk: “Det skorter ikke på folk, der spiller dansksproget guitarpop, men når det gøres originalt som her, så flytter det altså noget”, skrev Andreas Nørgaard om musikken i december 2020.

Også den folkekære P4-vært Jesper Nyborg har spået en stor fremtid for det lysende århusianske talent: ”Når du har fået Stine Klingstens debutsingle på hjernen, slipper du ikke så nemt af med den igen. ‘Intet Er Som Det Plejer’ er en indbydende popsang med et omkvæd, der sidder fast ved første lyt. Og kun bliver bedre ved andet og tredje. Og så har hun en ru og nærværende vokal, som du heller ikke kan glemme, når du først har hørt den...”

Køb billet

Dato

Tid

Beklager, vi har ingen datoer for dette arrangement

Pris

Ståpladser 195,00 kr


Sted

Fredagsfest

Tidsplan

Dørene åbner: kl. 18.30

Koncert: kl. 20.00

Billetsalget starter 31. maj kl. 10