D-A-D

D-A-D DRAGER UD PÅ DANSK KONCERTTURNÉ I 2021

 

Efter 10 veloverståede koncerter for et siddende publikum i Tivoli og Herning Kongrescenter i løbet af efteråret er D-A-D klar til at tage tyren ved hornene og bringe store koncertoplevelser ud til danskerne på deres kommende ”A Prayer for the Crowd”-turné.

 

”Jeg kan godt forstå, at folk i disse tider kan være ængstelige for at køre langt væk til store byer for at høre koncerter. Derfor bringer vi ud denne gang!”, fortæller D-A-D-forsanger Jesper Binzer. 

 

”Hvis der er noget, vi ikke har prøvet før, så gider vi godt – vi elsker udfordringer. Vi har tidligere prøvet at spille for et siddende publikum på de store Monsters of Rock-krydstogter i Miami, og det er en helt særlig disciplin: Det er ikke en radiotransmission, hvor man bare skal spille fedt, eller en live-udsendelse på tv, hvor man skal vide, hvor kameraerne står – og spille fedt. Her skal man bare spille meget bedre. Koncerter overkompenserer ofte med masser ild og kanonslag, men her har vi ikke scenografien at støtte os op af. Musikken spiller den største rolle, og det passer supergodt til vores bands udvikling. Vi har efterhånden nået en alder, hvor vi tror på vores egen karisma. Hvis vi ikke gjorde det, ville vi føle os meget nøgne og udsatte.”

 

”Vi ved af erfaring, at det bare kører med de siddende koncerter, og rent kunstnerisk er det fantastisk. Vi er tvunget til at spille med pistolen for panden – vi har ingen valgmuligheder. Men det giver publikum mulighed for at opdage alle de fine nuancer i D-A-D’s ellers så grove udlægning af rockmusikken. Vi har bemærket, at vores fans i løbet af det seneste årti er blevet meget mere optagede af at lytte til detaljerne i musikken, og folk lægger mærke til kor, sangstrukturer og sammenhængskraften i vores sange på en helt anden måde, når de oplever koncerterne på den her måde. Al tvivl og alle overvejelser bliver skyllet væk, lige så snart musikken spiller. Og når man spiller godt, skal magien nok opstå – også selvom der kun er 500 mennesker.”

Køb billet
Besøg kunstnerens www

Dato

Tid

18/02/21 kl. 20:00

Pris

Unum. siddepladser 495,00 kr


Sted

Royal Stage

Tidsplan

Dørene åbnes: kl. 19.00

Koncert: kl. 20.00

Koncerten sælges som siddekoncert men kan ændres til ståkoncert.

Der er altid siddepladser bagerst i salen

Når du skal til koncert eller show på Skråen:

 

Kom i god tid.

Du kan se på din billet eller her på siden hvornår dørene åbnes.

 

Husk din billet 

Vi scanner billetten i indgangen

Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet. Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken.

 

Vi vil opfordre til at du køber din billet på de officielle salgssteder. 

 

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at henvende dig til vores billetsalg.

Salsplan

Se salsplan