Troels Gustavsen

NOAH TAKKER AF I EN MUSIKALSK TRANSFORMATION
TROELS GUSTAVSEN ANNONCERER FORÅRSTOUR

Troels Gustavsen har rystet NOAH-kappen af sig og træder ind i en ny æra. Med udgangspunkt i en musikalsk genfødsel, har han fundet ind til sin kerne som sangskriver. Nu annoncerer han en landsdækkende forårstour, som står i forandringens tegn. Med fuldt band og fornyet kreativitet er Troels klar til at stikke endnu dybere, favne endnu varmere og flyve endnu højere.

Sangeren, som allerede har en perlerække af storstreamede hits på samvittigheden, har brugt 2020's stilhed og isolation på at finde ind til sin musikalske core. Troels Gustavsen har rystet NOAH-kappen af sig og træder ind i en ny æra:

’Det er nogle forandringer, som har ligget og luret i lang tid – og da de ældste af mine unger spurgte mig, hvorfor jeg hedder NOAH, når jeg synger mine sange, tog jeg hele mit virke op til revision,’ fortæller den 32-årige sanger og far til fem. Han tilføjer: ’Jeg havde faktisk svært ved at svare dem på spørgsmålet, og derfor gav det mening for mig at smide NOAH-kappen og træde ud i verden, helt som mig selv. Som Troels Gustavsen. Jeg må have stået i stampe før, for pludselig er der kommet seriøst fart på det hele - også inspirationen,’ forklarer den oprindelige lollik. ’For tiden skriver jeg de bedste sange i mange år. Måske de bedste sange nogensinde.’

Køb billet

Dato

Tid

13/05/21 kl. 20:00

Pris

Unum. siddepladser 300,00 kr


Sted

Skråen

Tidsplan

Dørene åbner: kl. 19.00

Koncert: kl. 20.00

Grundet restriktionerne sælges koncerten med unum. siddepladser.

Hvis restriktionerne fjernes, og det er forsvarligt og muligt laves koncerten om til ståpladser.

Vær opmærksom på at der altid er 120 siddepladser på Skråen også til koncerter med ståpladser.