Geo

Søn Af En Psykopat

Komikeren Geo tager på Danmarksturné i 2021 om livet som søn af en psykopat

Geo tager sin succesfulde podcast Kan Man Tilgive en Psykopat et skridt videre, når han i 2021 drager på turné med sit nye onemanshow Søn af en Psykopat, hvor den jyske komiker med et humoristisk tvist endnu engang vender tabubelagte emner.

Hvordan er det at være barn af en psykopat? Hvordan handler en psykopat? De spørgsmål svarer Geo på humoristisk vis ved at fortælle om sine egne erfaringer med en psykopatisk far.

Søn af en Psykopat er en vanvittig tragisk - og ikke mindst komisk - beretning om Geos forhold til sin psykopatiske far. Historierne i showet er lige så morsomme, som de er ekstreme og tankevækkende. Når man hører dem, er man ikke i tvivl om, at Geos far var psykopat.

Showet er bogstaveligt talt skrevet i blod og tårer, og på vildeste humoristiske vis jonglerer Geo med disse skrøbelige og tabuiserede oplevelser, som tegnede de første 40 år af hans liv.

”Et monster som min far findes derude i så mange afskygninger. Jeg overvandt monsteret i mit liv og lærte at spotte en psykopat på den hårde måde. Og nu hvor det hele er på den anden side, fremstår mange af oplevelserne som psyko-sjove og er så utrolig befriende at grine af.”

Den erfarne komiker har været med i et hav af tv-produktioner, podcasts og radioprogrammer, siden han startede sin karriere i 1996. Geo er desuden foredragsholder og forfatter af to bøger Hva’ Så Nu (2015) og Ikk’ For Sjov (2018). Han har leveret stærke comedy-shows siden 2002, hvor han b.la. optrådte med stand-up showet Den ægte vare, og har siden lavet Geo’s Garage (2006), Mit Indre Dyr (2009), Kemo og Comedy (2014) og Hva’ så nu (2018) med Thomas Skov.

Køb billet
Besøg kunstnerens

Dato

Tid

08/04/21 kl. 19:00

Pris

Unum. siddepladser 270,00 kr


Sted

Skråen

Tidsplan

Dørene åbnes: kl. 18,00

Show: kl. 19.00

Når du skal til koncert eller show på Skråen:

 

Kom i god tid.

Du kan se på din billet eller her på siden hvornår dørene åbnes.

 

Husk din billet 

Vi scanner billetten i indgangen

Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet. Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken.

 

Vi vil opfordre til at du køber din billet på de officielle salgssteder. 

 

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at henvende dig til vores billetsalg.

Salsplan

Se salsplan