Christian Fuhlendorff - 26/3 flyttes til 2/10/21

Det Sjovt

Showet med Christian Fuhlendorff den 26-3-21 på Skråen flyttes til 2-10-21.

26-3-21 kl. 19 flyttes til 2-10-21 kl. 18.30, Skråen Royal Stage

26-3-21 kl. 21.30 flyttes til 2-10-21 kl. 21, Skråen Royal Stage

 

Allerede købte billetter gælder til den nye dato. 

 

Har du ikke mulighed for at komme til den nye dato refunderes billetten. 

 

Har du købt billetten på billetlugen.dk får du automatisk besked. Billetlugen har lige nu meget travlt og vi opfordrer alle til ikke at henvende sig til Billetlugen. Du skal forvente en behandlingstid på 4-6 uger. Vi takker for tålmodigheden.

 

Har du købt billetten i Skråens billetsalg eller hos Salling refunderes billetten i Skråens billetsalg. Billetsalget er åbent mandag, onsdag og fredag kl. 15 – 17

 

Billetter refunderes frem til den 1. April 2021

Fra Christian Fuhlendorff:

Jeg regner ikke med at denne lille hilsen kommer helt bag på jer, men på grund af Corona skal vi rykke nogle forestillinger af Det Sjovt, men så fik jeg så til gengæld muligheden for at sende jer denne lille video.


https://youtu.be/vm5m0g6lRMM

 

 

 

 

Mit nye show hedder “Det sjovt!”. Fordi det er det, det er - Sjovt! 

 

Den røde tråd er klippet over og budskab og den påklistrede moral er droppet, for at få plads til endnu mere sjov. Mellem os, det er faktisk meget lettere at finde på en rød tråd og alt det der pjat, end det er at skrive en god joke. Det er derfor så mange af os gør det - og anmelderne lader ikke til at opdage noget. Men ikke denne gang! 

 

Lad os ikke bruge så meget spalteplads på, hvem jeg er. Jeg har lavet tv, radio og podcast, men det er nok som stand-up komiker, de fleste kender mig, eller burde kende mig. Det er i hvert fald her, jeg føler mig mest hjemme. Og hvis du ikke ved, hvem jeg er, hvad er så chancen for, at du gider gå ind og se det her show alligevel? Plakaten ligner jo for fanden en komedie fra 90’erne. Hvilket det ikke er - Jeg synes bare, det er sjovt! 

 

Hver aften skal være unik. Jeg kommer ikke bare til at stå og lire et manus af, for så kan I sgu lige så godt vente til showet kommer på tv. Selvfølgelig er jeg velforberedt, har gennemøvet materialet og har ikke gjort brug af tekstforfattere. Jeg vil bare gerne tilbage til udgangspunktet - én person og én mikrofon - gribe aftenen og bare smadre salen! Nul revy-sange, nul udklædning og ingen kæmpe scenografi. Og for guds skyld ingen for-producerede tv-klip! 

 

Køb billet
Besøg kunstnerens www

Dato

Tid

02/10/21 kl. 18:30 Ekstra

Pris

Unum. siddepladser 290,00 kr


Sted

Royal Stage

Tidsplan

Dørene åbner: kl. 17.30

Show: kl. 18.30

Dørene åbner: kl. 20.30

Show: kl. 21.00



Når du skal til koncert eller show på Skråen:

 

Kom i god tid.

Du kan se på din billet eller her på siden hvornår dørene åbnes.

 

Husk din billet 

Vi scanner billetten i indgangen

Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet. Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken.

 

Vi vil opfordre til at du køber din billet på de officielle salgssteder. 

 

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at henvende dig til vores billetsalg.

Salsplan

Se salsplan