Mads Marius

F#ck Perfect

Showet her tager dig med på en rejse, som udfordrer dagligdagens tabu-emner, og sætter ord på dem gennem humor, der kan vælte dig af stolen, og samtidig få dig til at tømme en pakke Kleenex. Praktisk talt som en tur i en rutsjebane; pisse sjovt på vej ned, men nervepirrende på vej op.
Hvad lærer man af at skrive verdens første spoken word album med 9 diagnoser? Et album som i dag har over 3 millioner visninger, og som bliver brugt i alle afkroge af hverdagen - lige fra psykiatrien til klasselokalet og i privaten.


En ting er sikkert: Vi har alle sammen en historie, noget i bagagen, som kan veje meget for nogle, og mindre for andre. Ofte lader vi hele vores historie definere, hvem vi er - vi låser os inde i en kasse, og dér bliver vi holdt fast af andres mening. Inderst inde vil vi gerne bryde ud, og blive ligeglade med hvad andre tænker, så vi ikke føler, vi holder os tilbage i livet - men hvordan gør vi egentlig det? På instagram er der masser af fløde-citater, som fortæller dig, at du bare skal gøre det - men der er ingen der fortæller dig, hvordan du gør.



Og ens hverdag er jo konstant fyldt med andres meninger - mere end nogensinde før. Ikke nok med at folk omkring os glædeligt udtrykker, hvad de tænker – vi har også en telefon i lommen, som gør det konstant. Den styrer meget af vores hverdag gennem de sociale medier, der hele tiden fylder os med alt fra det perfekte liv til søde katte videoer. Men oftest er det det perfekte, som får lov at fylde mest, og som påvirker vores tankegang. Spørgsmålet er, hvordan vi nedtoner al den støj, der kommer fra telefonen og folk omkring os, og lærer at lytte mere til os selv, og gøre de ting vi har brug for, og som gør os glade.



I sidste ende, er det nemmeste altid at lytte til andre og følge flokken, da man kan se hvordan det gør dem glade. Den svære vej er, at gøre det man selv vil. For når man begynder at prioritere sig selv først, så kommer der en indre glæde frem, som man ofte ikke havde troet fandtes. Og den glæde kan derefter bruges på også at hjælpe andre….men man skal starte med sig selv.

Køb billet
Besøg kunstnerens www

Dato

Tid

16/11/21 kl. 19:00

Pris

Unum. siddepladfser 180,00 kr


Sted

Skråen

Tidsplan

Dørene åbnes: kl. 18.00

Show: kl. 19.00


Når du skal til koncert eller show på Skråen:

 

Kom i god tid.

Du kan se på din billet eller her på siden hvornår dørene åbnes.

 

Husk din billet 

Vi scanner billetten i indgangen

Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet. Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken.

 

Vi vil opfordre til at du køber din billet på de officielle salgssteder. 

 

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at henvende dig til vores billetsalg.

Salsplan

Se salsplan