Niels "Niarn" Roos

Det Store Testshow

Du kender Niels Roos som den aalborgensiske rapper Niarn, der står bag hits som "Dobbelt A" og "Antihelt", men som du sikkert også ved, så droppede Niels karrieren som Niarn for fire år siden, efter han var døden nær af sit massive alkohol og stofmisbrug. 

Niels har dog kun lagt Niarn og ikke musikken på hylden og sideløbende med en lang række foredrag rundt om i landet, har der også været tid til et par ture i studiet de sidste par år.

Det har fået lysten til at underholde tilbage, og efter de positive oplevelser med at dele sin historie i sine foredrag, har Niels valgt at lave et nyt show, der kombinerer musik og historiefortælling.

Sådan et show skal testes, og derfor afholder Niels Roos "Det Store Testshow" på sin hjemmebane, Skråen i Aalborg. Showet indeholder både nye numre og nye versioner af gamle numre, samt en masse underholdende historier og anekdoter, og nu har du muligheden for at være blandt de første til at se det.

Hvis du er Niarn fan, var det for 10 år siden, eller blot er glad for god musik og historier fra et indholdsrigt og til tider vanvittigt liv som rap-stjerne, så er dette testshowet, du ikke må gå glip af.

Køb billet
Besøg kunstnerens

Dato

Tid

04/04/18 kl. 20:00

Pris

Unm. siddepladser 95,00 kr


Sted

Skråen

Tidsplan

Dørene åbnes kl. 19.00

Show: kl. 20.00

Billetsalget starter den 22/1 kl. 10 

Salsplan

Se salsplan