Martin Nørgaard

Hygge

På sin anden solo-tour vil Martin Nørgaard invitere dig indenfor til en helt igennem hyggelig aften, hvor du kan hænge bekymringerne i garderoben og lukke øjne og ører for verden udenfor, mens du lader Martin “Hyggefar” Nørgaard trække et varmt tæppe over dine trætte ben og servere en omgang verbal kakaomælk med flødeskum. 

Det bliver stand-uppens svar på en knitrende pejs, man kan riste skumfiduser over. Det bliver et show, der masserer skuldrene og giver de trætte

fødder et varmt fodbad. En aften, hvor man kan iføre sig en stor vamset komisk islændersweater og lade hovedet holde fri. Så må vi håbe, at der ikke er noget, der spolerer hyggen. Uanset hvad er der garanti for rigtig mange grin, når Martin Nørgaard er vært. 

Om Martin: 

Martin debuterede allerede som 18-årig og har sidenhen fået etableret sig, som et af de største navne på den danske stand-up og comedy scene hvor han jævnligt optræder på de bedste stand-up steder i landet. Han er alsidig, samfundskritisk og eftertænksom, hvilket har ført ham til stor anerkendelse for både hans solo shows og comedy tours. 

Udover det er Martin især kendt for satireprogrammet “Nørgaards Netfix” på TV2 Zulu, men også fra optrædener til Comedy Aid, Comedy Gallaen, og podcasten “Det Dystre Skæg”, sammen med vennen og kollegaen Elias Ehlers.

 

Martin var nomineret til Talentprisen ved “Zulu Comedy Galla” i 2013 og vandt den i 2014. I 2017 var Martin aktuel med sit første one man show, “Indebrændt”, som gav et befriende, sjovt og selvreflekterende bud på, om verden er helt brændt af eller om Martin selv bare er helt indebrændt.

I 2018 var Martin en del af comedy touren “Rage Against the Mainstream”, sammen med kollegerne Morten Wichmann, Torben Chris og Michael Schøt.

Køb billet
Besøg kunstnerens www

Dato

Tid

02/10/19 kl. 20:00

Pris

Unum. siddepladser 255,00 kr


Sted

Skråen

Tidsplan

Dørene åbner: kl. 19.00

Showet starter: kl. 20.00 

 

Salsplan

Se salsplan