Maroon 5: Red Pill Blues Tour

Den amerikanske grammyvindende popgruppe Maroon 5 giver koncert i Mølleparken i Aalborg, som det eneste sted i Skandinavien og det første sted i Europa på deres nye Red Pill Blues Tour.

På den nye turné får Maroon 5 følge af den norske hitmager Sigrid, der er special guest, og er med hele vejen rundt, når turnéen udover Danmark fører dem til Tyskland, Polen, Frankrig, Tjekkiet og Holland.

Lige nu hitter Maroon 5 verden over med den nye single ’Girls Like You’ feat. Cardi B, der pt. har over 668 mio. views på YouTube. Før det spillede ’What Lovers Do’ overalt, og i 2011 lagde de hele verden ned med megahittet ’Moves Like Jagger’ sammen med Christina Aguilera.

Faktisk har Maroon 5 leveret det ene hit efter det andet siden 2003, hvor de udkom med den første hitsingle ’Harder to Breathe’. Derefter fulgte kæmpehits som ’This Love’, ’She Will Be Loved’, ’Makes Me Wonder’, ’Sugar’ og mange, mange flere.

Med over 20 mio. solgte albums, 48 mio. solgte singler, over 20 top 10 hits på den amerikanske hitliste og tre Grammys i ryggen, har Maroon 5 cementeret sig som “den mest succesfulde gruppe i historien på Billboard Hot 100”.

Forsangeren i Maroon 5, 39-årige Adam Levine, er desuden kendt som både soloartist, skuespiller og dommer i den amerikanske version af talentprogrammet The Voice. Han blev tildelt en plads på Hollywoods Walk of Fame i 2017.

Køb billet
Besøg kunstnerens www

Dato

Tid

01/06/19 kl. 19:00 Udsolgt

Pris

Golden Circle 795,00 kr

Ståpladser 595,00 kr


Tidsplan

Dørene åbnes: kl. 17.30

Koncert: kl. 19.00

Billetsalget starter 31/8 kl. 10